Berlingske Business

Aktier: C20 genfinder rekordrytmen med Vestas i spidsen

Vestas og resten af de danske eliteaktier har vendt morgentimernes nedadvendte mundvige opad og lagt sig tilbage på rekordkurs.

C20 Cap-indekset ligger sidst på formiddagen 0,8 pct. højere i 858,97 og vil dermed sætte sin sjette lukkerekord i træk, hvis stigningen holder dagen ud.

Dagen startede ellers med usikkerhed på aktiemarkederne og faldende indeks, efter at weekenden havde budt på valgsejr til det sparekritiske Syriza-parti i Grækenland samt nye uroligheder i grænseområdet mellem Ukraine og Rusland. Men efter godt en times handel begyndte det at se bedre ud på de fleste børser.

- Markedet er ved at sunde sig igen. Vi rider stadig lidt på ryggen af ECB's meget positive melding om kvantitative lempelser fra torsdag - det spiller stadig en rolle. Grækenland fylder noget, men ikke på samme måde, som da vi var midt i finanskrisen, forklarer aktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

Vestas har lagt sig forrest indekset, trukket op af en positiv analyse fra amerikanske Goldman Sachs. Bankens analytikere hæver kursmålet til 380 kr. og sætter samtidig aktien på sin "conviction buy"-liste over foretrukne sats.

- Det er et stort cadeau, og det gør en del for kursen. Vi mener også, at Vestas har haft lidt til gode kursmæssigt, da der er kommet mange gode nyheder på ordresiden, og vi tror på et godt regnskab (11. februar, red.), men aktien har været hæmmet lidt på grund af usikkerhed om olieprisen og dens effekt på vindmøllemarkedet, siger Martin Munk.

Vestas stiger 4 pct. til 255 kr. og ligger klart øverst i C20 Cap-indekset.

Med en stigning på 2,2 pct. til 422,40 kr. er Genmab næstbedst kørende, og igen er en bankanalyse formentlig hovedårsagen. Danske Bank har skruet gevaldigt op for sine forventninger til Genmab og har øget sit kursmål til 500 kr. fra tidligere 375 kr.

Årsagen til opjusteringen er, at Genmab har bekræftet, at et samarbejde mellem Janssen og biotekselskabet Halozyme kommer til at omfatte Daratumumab, et potentielt lægemiddel mod knoglemarvskræft, som Genmab og Janssen udvikler i fællesskab.

I den modsatte ende er Carlsberg-aktien isoleret i bunden med et fald på 2,5 pct. til 488 kr. Med sin store eksponering over for det russiske ølmarked er det altid alvorligt, når Ruslands forhold til Vesten risikerer at lide yderligere knæk, og de russiske forbrugere mister købekraft. Mandag er der rygter om nye sanktioner mod Rusland, rublen svækkes næsten 3 pct. over for dollar, og olieprisen, der er vigtig for Rusland økonomi, falder også.

Bang & Olufsen er derimod fortsat i særdeles højt humør på børsen.

Selskabet har ifølge Berlingske Business startet et konkret arbejde hen imod at sælge virksomheden. Oplysningerne er få, men ifølge avisens kilder er investeringsbanken Carnegie hyret til at finde en køber blandt verdens store elektronikkoncerner eller kapitalfonde.

Det stemmer overens med formand Ole Andersens tidligere kommentarer om, at et salg kan være en mulighed. B&O-aktien kører videre oven på sidste uges stigning på 17,7 pct. og løftes 12,6 pct. til 41,10 kr.

Novo Nordisk nyder godt af hævede kursmål fra både Nordea og Swedbank op til årsregnskabet fra medicinalgiganten på fredag. Nordea øger med 12 kr. til 372 kr. og fastholder køb, mens de lidt mere skeptiske analytikere i Swedbank sætter sit kursmål 20 kr. højere i 305 kr. med anbefalingen "neutral". Novo-aktien stiger 1,4 pct. til 297 kr.

ALK-Abellós japanske partner Torii er i fremgang i arbejdet med husstøvmidevaccinen HDM SLIT. Der er indsendt en registreringsansøgning til de japanske sundhedsmyndigheder for vaccinen, oplyser ALK. Aktien stiger 0,5 pct. til 759 kr.

Dagens eneste danske regnskab kommer fra nordjyske RTX. Selskabet, der er aktivt inden for trådløs kommunikation, aflægger tal for første kvartal af 2014/15, et regnskabsår, der samlet set ventes at byde på øget omsætning og driftsindtjening. RTX-aktien stiger med 0,8 pct. til 66 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen