Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: C20 følger i resten af aktieverdens røde fodspor

De internationale aktiemarkeder er præget af røde tal. Og det gælder også det danske, hvor C20 Cap-indekset tirsdag middag falder med 1,6 pct. til indeks 987,00, efter at eliteindekset på ugens første handelsdag lukkede i plus.

- Vi fik nogle nøgletal fra USA, som var lidt lavere end ventet. Det betød, at USA faldt i går, hvilket smittede af på Asien. Og det smitter selvfølgelig videre af på de europæiske markeder, herunder det danske, og er skyld i, at vi ligger lidt underdrejede, forklarer Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til Ritzau Finans.

Særligt fokus er der tirsdag på Genmab, der dratter med 2,3 pct. til 903,50 kr. oven på nyheden om, at det tyske biotekselskab Morphosys har sagsøgt Genmab og partneren Janssen Biotech for patentbrud hos retten i Delaware.

I en meddelelse fra Genmab sent mandag aften oplyste det danske biotekselskab, at det sammen med Janssen er ved at finde et "passende modsvar" på sagsanlægget.

- På nuværende tidspunkt mener vi stadigvæk, at det er mest støj, og at Johnson & Johnson vil vinde i en potentiel retssag, skriver medicinalanalytiker i Nordea Michael Novod i en kommentar ifølge Børsen.

Blandt bankerne falder Nordea med 2,5 pct. til 60,50 kr., mens Jyske Bank dropper med mere beskedne 1,2 pct. til 294,40 kr.

Både Nordea og Jyske Bank får tirsdag fortsat omtale, efter at det søndag kom frem, at bankerne har lavet forretninger med det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, der anklages for at hjælpe sine klienter med at gemme formuer i skattely.

Nordea har meddelt, at banken dropper alt samarbejde med advokatfirmaet Mossack Fonseca. Jyske Bank kalder i en skriftlig udtalelse den fremsatte kritik af banken for udokumenteret og helt grundløs.

- Der er lidt fokus på hele banksektoren i hele Europa på grund af den mediebevågenhed, der er på dem. Det europæiske bankindeks er 2,5 pct. nede, så de nordiske banker følger egentlig bare de øvrige europæiske banker, forklarer Mads Zink.

A.P. Møller-Mærsk meddelte mandag, at gruppen overvejer at lukke næsten al produktion af gas i den danske del af Nordsøen i 2018, hvis der ikke findes en økonomisk løsning for produktionen. En nedlukning kan betyde milliardhuller i statskassen.

Tirsdag er prisfaldet på olien igen blevet udbygget yderligere. Prisen på en tønde nordsøolie er gledet til 37,56 dollar tirsdag middag.

B-aktien i Mærsk sænkes med 3 pct. til 8185 kr. og er sammen med A-aktien placeret blandt de fem mest faldende C20-aktier.

Helt i bunden af eliteindekset ligger TDC med et fald på 3,1 pct. til 31,43 kr.

- Telekommunikationsindekset i Europa er nede med 1,5 pct. Desuden har TDC performet godt de seneste dage og måske outperformet lidt, vurderer Mads Zink.

ISS er aktien med det mindste fald i C20. Servicekoncernen har fået støvet sit kursmål af hos britiske HSBC, der har løftet det til 230 kr. fra 190 kr. Anbefalingen "reducer" fastholdes, og kursmålet ligger også en pæn bid under kursen tirsdag morgen, hvor servicekoncernen falder 0,4 pct. til 262,70 kr.

Uden for C20 løber NKT med opmærksomheden, efter at NKT Cables vinder en offshorekontrakt på mere end 1 mia. kr. Selskabet skal levere et eksportkabelsystem til havvindmølleparken Hornsea Project One, der er ejet af Dong Energy.

Kontrakten omhandler levering af et 170 kilometer langt højspændingskabel til vindmølleparken. Kablet, der produceres i Tyskland fra 2017, er planlagt til levering i starten af 2018.

NKT-aktien stiger med 0,7 til 377,20 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen