Berlingske Business
10:08Vestas vinder lille ordre i Kazakhstan

Aktier: C20 Cap sætter rekord

aktiehandel
Foto:

Det danske eliteindeks, C20 Cap, nåede onsdag med en stigning på 0,9 pct. til 1064,27 det højeste lukkeniveau nogensinde.

En amerikansk økonomi med snuden i vækstsporet og en sideløbende styrkelse dollar var noget af det, der tiltrak investorer til de europæiske aktier.

Den positive tendens på markedet herskede allerede fra morgenstunden, men stigningerne tiltog i løbet af eftermiddagen, blandt andet efter offentliggørelsen af en større stigning i de amerikanske serviceindkøbschefers indeks, ISM-indekset, for juli.

- Vi har endnu engang fået bekræftet, at den amerikanske økonomi er på vej frem igen efter det meget svage første kvartal, hvor der var noget usikkerhed om, hvorvidt det skyldtes vejret eller havnestrejker. Vi får flere og flere indikationer, der peger i retning af, at det var midlertidige effekter, og at den amerikanske økonomi er i god bedring, siger Michael Borre, chefaktiespecialist i Nordea, til Ritzau Finans.

Hos Sydbank peger afdelingschef Ole Kjær Jensen endvidere på, at der onsdag kom nogle generelt pæne regnskaber fra flere af de store europæiske virksomheder.

- Vi har gennemgående set nogle fornuftige regnskaber, og så har vi også set et rebound i de råvarerelaterede aktier, der ellers har været hårdt pressede den senere tid, siger afdelingschefen.

Han peger samtidig på udviklingen i dollarkursen, som en medvirkende årsag til de europæiske aktiestigninger. Dollaren lå onsdag eftermiddag styrket i 1,0860 per euro mod et niveau på cirka 1,0960 dollar ved europæisk børslukketid tirsdag.

- Et medlem af Federal Reserve har udtalt sig om rentepolitikken og udsigten til en kommende renteforhøjelse i USA, hvilket har været med til at styrke dollaren og givet et løft til de europæiske aktier. Så det er sådan et sammensurium af forskellige ting, der også er med til, at aktierne i Danmark klarer sig godt, siger Ole Kjær Jensen.

Dagens C20 Cap-rekord var årets nummer 34. Tre af indeksets 20 aktier satte endvidere rekord. Det gjaldt DSV, Novo Nordisk og Novozymes. DSV lå for anden dag i træk i toppen af eliteindekset, da aktien steg yderligere 2,8 pct. til rekordnoteringen 249,90 efter tirsdagens stærke halvårsregnskab fra transportkoncernen.

- DSV stiger på det rigtigt gode regnskab. Vi mener, at der er mere at komme efter. De gør det godt og tager markedsandele. Selv i det, der er en svær situation, inden for søfragt, der formår de at øge overskuddet væsentligt mere, end vi havde regnet med, siger Michael Borre.

Nordea Markets har efter regnskabet hævet sin anbefaling af transportkoncernens aktie til "køb" fra tidligere "hold", og samtidig er kursmålet løftet med 25 kr. til 275 kr. En række andre finanshuse var også ude og sætte et højere kursmål for DSV-aktien.

Onsdag var sidste mulighed for investorerne for at positionere sig i Novo Nordisk og Novozymes forud for regnskaberne fra de to selskaber før børsåbningen torsdag. Novo Nordisk-aktien steg forud for regnskabet 0,9 pct. til rekordkursen 410,60 kr., og Novozymes satte rekord efter en stigning på 0,3 pct. til 362,70 kr.

Uden for C20 var der onsdag regnskaber fra Ringkjøbing Landbobank, Greentech og Banknordik. Førstnævnte benyttede regnskabet til at opjustere forventningerne til hele året. Ringkøbing Landbobank venter nu et basisresultat i 2015 på 500-575 mio. kr. mod tidligere 450-525 mio. kr. Bankens aktie steg 2,5 pct. til 1540 kr.

Aktien i Banknordik faldt derimod 3,5 pct. til 125,5 kr., efter at den færøsk-danske bank i sit regnskab fastholdt sine årsforventninger. Greentech, som ligeledes fastholdt sine forventninger til hele året, lukkede 2,3 pct. lavere i 8,5 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen