Berlingske Business

Aktier: C20 Cap-indeks nærmer sig rekord

C20 Cap-indekset stiger 0,3 pct. i mandagens tidlige handel og har hurtigt krydset sin tidligere rekord, men befinder sig nu i niveauet 1025.

DSV kører helt fremme i eliteindekset med en stigning på 1,3 pct., efter transportvirksomheden har fået løftet sit kursmål fra 260 kr. fra 225 kr. af Alm Brand Markets, der fortsat anbefaler "køb" af aktien. Fredag var det Handelsbanken, der hævede anbefalingen for DSV, der fortsætter sine store stigninger.

Genmab lægger endnu bedre fra land mandag med stigninger på 1,65 pct., efter Økonomisk Ugebrev Formue har skrevet, at biotekaktien med en pris omkring 560 kr. er billigt prissat og kaldt selskabets forventninger til 2015 for konservativ. De store stigninger betyder, at både Genmab, Pandora og Novo er ved at sætte nye kursrekorder, såfremt de tidligere stigninger holder hjem hele dagen. Pandora stiger mandag 1 pct. til 731,5 kr., mens insulinkæmpen stiger 0,7 pct. til 393 kr.

DFDS, der har fået positiv omtale i dagens udgave af Børsen, stiger 1,8 pct. til 555,5 kr., efter avisen har sat fokus på, at at udenlandske investorer er blevet glade for det danske rederi.

Rundtomkring i Europa er der også stigninger i de brede indeks.

Det tyske Dax-indeks stiger 0,7 pct., Cac 40 i Frankrig stiger 0,4 pct., og Euro Stoxx-indekset er kravlet 0,4 pct. op.

Mandag byder på regnskaber fra Tivoli og DLH, mens der senere på ugen - primært onsdag og torsdag - for alvor åbnes op for regnskabssluserne herhjemme med rapporter fra Nordea, Sydbank, Jyske Bank, Novo Nordisk.

DLH er ved at afvikle sin forretning, mens Tivoli fortsætter arbejdet med forlystelsesparken ufortrødent og venter en omsætning for hele året på ca. 900 mio. kr. og et overskud før skat i niveauet 50-60 mio. kr. Tivoli-aktien fald 0,4 pct. fredag og koster mandag 3729 kr.

Det betyder, at investorerne betaler 39 kr. for én krone af forlystelsesparkens overskud i 2014, men så er der til gengæld også gratis adgang i Tivoli for aktionærer, som kan fremvise 10 aktier .

Stylepit røg i vejret i sidste uge, faldt en smule fredag og fortsætter faldet mandag, efter selskabet efter børslukketid fredag oplyste, at tøjvirksomheden fortsat analyserer forskellige strategiske muligheder. Tøjaktien steg i løbet af ugens første fire dage med samlet 67 pct., mens den fredag faldt lidt tilbage. Mandag falder Stylepit hele 14 pct.til 0,78 kr.

 

/ritzau/FINANS

 

Kasper Brøndgaard Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen