Berlingske Business

Aktier: C20 Cap dæmper massiv nedtur

De danske aktier er ud på formiddagen mandag kommet sig pænt oven på de massive slag, de fik helt fra morgenstunden som reaktion på panikken omkring Grækenland.

De danske aktier er ud på formiddagen mandag kommet sig pænt oven på de massive slag, de fik helt fra morgenstunden som reaktion på panikken omkring Grækenland.

Det ændrer dog ikke ved, at der er tale om gennemgående pessimisme i C20 Cap-indekset, hvor samtlige 20 papirer er i rødt, og indekset samlet falder med 1,8 pct. til 981,55. Helt fra morgenstunden var dykket dog så stort som 4 pct., så de danske aktier er kommet pænt igen.

Det er usikkerhed omkring Grækenlands fremtid i eurosamarbejdet - og konsekvenser af et eventuelt exit - der får investorerne til at stå i kø ved salgsdisken, mens køberne er i mindretal.

I weekenden har grækerne stået i kø ved hæveautomaterne for at hive penge ud af bankerne i frygt for et kollaps, og mandag er de græske banker lukket, mens Den Europæiske Centralbank (ECB) har stoppet for tilførslen af nye midler til bankerne.

Samtidig har Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, noget uventet udskrevet en folkeafstemning, der skal afholdes næste søndag.

Den græske befolkning skal til den tid stemme ja eller nej til, hvorvidt Grækenland skal acceptere de internationale långiveres reformforslag, som skal få den græske økonomi tilbage på ret køl. Den beslutning satte alle igangværende forhandlinger om en aftale på pause.

Grækenland står samtidig i en meget vanskelig situation, da det tirsdag skal betale et afdrag på omkring 1,5 mia. euro til Den Internationale Valutafond (IMF), hvilket dog ikke ventes at ske.

- Hvis grækerne - som regeringen anbefaler - stemmer ”nej”, så kan Grækenland være på vej ud af euroen. Meningsmålinger viser dog, at flertallet faktisk hælder mod at acceptere EU og IMF's krav. Men målingerne (der er fra før udskrivelsen af folkeafstemningen) er usikre, og meget kan ske i de kommende dage. Eurogruppen har meddelt, at hjælpepakken ikke bliver forlænget, og det betyder, at Grækenland kommer til at misligholde IMF-lånet på tirsdag, skriver Jyske Bank i en kommentar mandag.

Der er dog ingen grund til at frygte en stor påvirkning på den danske økonomi som følge af den kaotiske situation i Grækenland, lyder vurderingen fra Steen Bocian, der er cheføkonom hos Danske Bank.

- Det kan i en forvirret tid være nyttigt at prøve at forholde sig til græsk økonomis direkte indflydelse på dansk økonomi, og her må man konkludere, at betydningen er nærmest ikke eksisterende, skriver han i en kommentar.

Samtidig med den nyindførte kapitalkontrol i Grækenland, der betyder lukkede banker i en uge, holder også børsen i Athen lukket frem til den 7. juli, fremgår det af en skriftlig erklæring fra børsen.

På selskabssiden er der blandt de tungeste aktier størst fald til Danske Bank, der falder med 2,5 pct. til 198,10 kr. Mindst ringe klarer Coloplast sig med et fald på 0,1 pct. til 441,20 kr. Generelt er de mindst ringe præsterende aktier i C20 Cap-indekset af defensiv karakter.

Vindmølleproducenten Vestas har landet en ordre på hele 185 megawatt (MW) til Chile.

Der er tale om en kontrakt på levering af 56 styk V117-3.3 MW-møller til projektet San Juan i den chilenske Atacama-ørken. Aftalen indeholder også levering, installation og en femårig serviceaftale på de 56 vindmøller. Leveringen af vindmøllerne er planlagt til første kvartal af 2016, mens idriftsættelsen ventes at blive i fjerde kvartal af 2016.

Det er dog den negative stemning om Grækenland, der har overhånden i forhold til en cyklisk aktie som den i Vestas, og vindmøllepapiret falder med 1,6 pct. til 332,80 kr.

Blandt sidepapirerne er der fokus på entreprenørkoncern Per Aarsleff, da Nordea har indledt dækning af aktien med en købsanbefaling og et kursmål på 2500 kr. Aarsleff-aktien ligger uændret i 2150 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen