Berlingske Business
08:19Genmab og Vestas fortsætter i fokus

Aktier: C20 åbner lavere

Stock market graph
C20 Cap-indekset ligger 0,5 pct. lavere i 1034,32, efter at det ellers er steget i fem dage i træk.

Pilen peger lidt ned for aktierne i C20-indekset fra åbningen torsdag, men det er dog blandt sidepapirerne, hvor man finder de store udsving fra dagens start.

Parken er strøget til tops på det danske aktiemarked, efter at selskabets fodboldhold, FCK, onsdag aften kvalificerede sig til Champions League. Derudover er friske regnskaber med til at løfte aktier som Rockwool og Alm. Brand, mens Veloxis omvendt er på tabersiden efter en nedjustering af forventningerne.

Efter 20 minutters handel ligger C20 Cap-indekset 0,5 pct. lavere i 1034,32, efter at det ellers er steget i fem dage i træk.

Siden lukketid onsdag er det væltet ind med regnskaber og andre selskabsnyheder, og det er i høj grad det, der sætter dagsordenen på det danske aktiemarked fra åbningen torsdag.

PARKEN TIL TOPS

Parken Sport & Entertainment var hurtigt ude med en opjustering, efter at FC København onsdag aften spillede sig igennem til det lukrative gruppespil i fodboldens Champions League efter en samlet sejr over cypriotiske Apoel Nicosia. Forventningerne til årets resultat før skat er løftet med knap 200 mio. kr., og Parken sejrer også på børsen fra åbningen torsdag, hvor aktien ligger 8 pct. højere i 81 kr.

Rockwool

Parken-aktien får dog baghjul af Atlantic Petroleum, som fra start stiger 16 pct. til 12,40 kr. efter sit regnskab for andet kvartal.

FLERE OPJUSTERINGER

Stenuldsproducenten Rockwool præciserer indtjeningsforventningerne i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal torsdag morgen. Selskabet venter nu en driftsmargin (EBIT) på omkring 10 pct. Tidligere ventede Rockwool en EBIT-margin på "over 9 pct." Det har fået aktien til at stige 0,7 pct. til 1369 kr. fra åbningen.

Investorerne tager også positivt imod regnskabet fra Alm. Brand, som i sit halvårsregnskab da også opjusterede sine forventninger med 100 mio. kr. og på aktiemarkedet bliver belønnet med en stigning på 0,8 pct. til 50 kr.

Clothing on Hangers Fashion retail Display Shop Business concept

Onsdag aften kom der også en opjustering fra Royal Unibrew, som efter en stærk udvikling i andet kvartal for hele året nu ser en omsætning på mellem 6275 og 6450 mio. kr. og et driftsresultatet (EBIT) på mellem 935 og 985 mio. kr. Tidligere var forventningen en omsætning på 6150-6400 mio. kr. og et EBIT på 885-985 mio. kr.

Det er dog tilsyneladende ikke nok til at tilfredsstille investorerne, som fra start har handlet aktien 1,1 pct. lavere i 310,10 kr.

Også Jeudan er åbnet lavere trods en opjustering i det regnskab, som ejendomsselskabet sendte ud efter børslukketid onsdag aften. Fra åbningen ligger aktien 1,2 pct. lavere i 721 kr.

VELOXIS NEDJUSTEREDE

Veloxis måtte til gengæld nedjustere i sit regnskab fra onsdag aften, og torsdag er selskabets aktie åbnet 2,9 pct. lavere i 1,33 kr.

Sydbank er også kommet med halvårstal og fastholder i sig regnskab forventningerne til hele året. Det har givet en flad åbning for Sydbanks aktie, som ligger uændret i 196 kr.

alm. brand

Torsdag morgen kom der også kvartalstal fra Zealand Pharma, som i sit regnskab fastholdt forventningerne til hele året, og fra åbningen stiger 0,5 pct. til 110,50 kr.

NORDEA I BALTISK FUSION

Der er også opmærksomhed om Nordea, som torsdag morgen kunne fortælle, at det lægger sine aktiviteter i Estland, Letland og Litauen sammen med norske DNB. De to banker forventer en godkendelse af deres fælles Baltikum-satsning, så den kan være oppe at køre fra andet kvartal af 2017. Nordeas aktie ligger 0,2 pct. lavere i 62 kr.

FCK vil tage initiativet i jagt på jackpot Fodbold

Flügger solgte ikke så godt som ventet i juni og juli og måtte onsdag nedjustere og faldt 3,8 pct. til 353 kr. Torsdag fragår der 15 kr. i udbytte fra aktien, som starter dagen med et fald på 9 kr. - 2,6 pct. - til 344 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen