Berlingske Business

Aktier: Bundskraberen Danske Bank trækker C25 i minus

224751073.jpg
»Der er lidt blandede takter i dag, men der er generelt små stigninger rundt omkring. Herhjemme har vi et lille fald, men en stor del af det skyldes jo Danske Bank. Renser man fra den aktie, er der nok også et lille plus på den danske scene,« siger Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

Danske Banks kursskred efter morgenens regnskab er med til at trække det danske eliteindeks i negativt terræn onsdag, på trods af at der ellers er positiv stemning på de øvrige store markeder i Europa.

For det ledende danske aktieindeks, C25, er der et fald på 0,3 pct. til indeks 1135,87, mens de ledende aktieindeks i Tyskland, Frankrig og Storbritannien omvendt stiger mellem 0,5 og 0,8 pct.

»Der er lidt blandede takter i dag, men der er generelt små stigninger rundt omkring. Herhjemme har vi et lille fald, men en stor del af det skyldes jo Danske Bank. Renser man fra den aktie, er der nok også et lille plus på den danske scene,« siger Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

DANSKE BANK DYKKER EFTER REGNSKAB

Morgenens regnskab fra Danske Bank viser skuffelser på både top- og bundlinje i forhold til analytikernes forventninger ifølge Ritzau Estimates. I forhold til bundlinjen var overskuddet efter skat 4231 mio. kr. mod analytikernes forventning på 4718 mio. kr.

»Der er ikke forfærdeligt meget positivt i regnskabet. De misser stort set på alle linjer i forhold til markedets forventninger - på nær på tilbageførslerne,« siger Nikolaj Holmgaard.

For hele 2018 regner Danske Bank stadig med et nettoresultat på 18 til 20 mia. kr. Men nu ventes resultatet at lande i den lave ende af spændet på grund af svage handelsindtægter. I forbindelse med regnskabet har banken også meddelt, at den agter at sende penge fra hvidvaskningssagen tilbage til "samfundsgavnlige formål".

»Det sætter spørgsmålstegn ved hele udlodningen. Dividenden regner vi ikke med, at de piller ved, men det kan være, at aktietilbagekøbsprogrammet skal ned fremadrettet i forhold til forventningerne. Det kan bidrage ekstra til den negative reaktion,« siger børsmægleren fra ABG Sundal Collier.

»Og så er det jo også en aktie, der har været forholdsvist tynget af hvidvasksagen, og rent stemningsmæssigt bidrager regnskabet ikke positivt,« fortsætter han.

Danske Bank-aktien falder tungest i C25 med et fald på 7,1 pct. til 181,20 kr.

Onsdag morgen er der også kommet regnskaber fra de svenske banker Swedbank og Handelsbanken, som begge har leveret større nettooverskud end ventet af analytikerne. Det kan sammen med Danske Bank-regnskabet kaste lidt ekstra fokus af sig på Nordea-aktien, der falder 1 pct. til 62,90 kr.

GENMAB I TOP EFTER PARTNERNYT

Også Genmab har fået branchenyt fra udlandet, da schweiziske Novartis, som Genmab samarbejder med omkring kræftmidlet Arzerra, har leveret et overraskende positivt regnskab for andet kvartal med blandt andet bedre end ventet omsætning. Genmab-aktien stiger 1,4 pct. til 1130 kr.

Tirsdag fik Genmab også nyt fra den amerikanske partner Johnson & Johnson. I det amerikanske medicinalselskabs regnskab for andet kvartal fremgik det blandt andet, at der blev solgt for 511 mio. dollar af midlet Darzalex i kvartalet. Det var dermed højere end de 470 mio. dollar, som estimatet lød på hos tre analytikere ifølge Bloomberg News.

MÆRSK STIGER IGEN

Også aktierne i A.P. Møller-Mærsk er med i den gode ende af eliteindekset onsdag, efter at aktierne tirsdag sluttede dagen på topplaceringerne i indekset.

Onsdag skriver Dagbladet Børsen, at EU-Kommissionen nu undersøger den statsstøtte, der længe har presset containermarkedet. Både Sydkorea og Kina hiver gerne pengepungen op af lommen, når rederier har brug for støtte.

»Det er jo meget svært at konkurrere med nogen, der får statsstøtte, når man ikke selv gør det. Det gør, at der er en masse dynamikker, som vi ser andre steder i verden, man ikke har på de markeder på grund af statsstøtte.«

»Det er positivt, at EU-Kommissionen tager det op, men jeg tror ikke, at ligger lige til højrebenet, og jeg har svært ved at se, hvad EU-Kommissionen helt konkret kan gøre. Det er positivt, hvis der bliver gjort noget, men det ligger nok ikke lige rundt om hjørnet,« lyder det fra Nikolaj Holmsgaard.

B-aktien stiger 1,1 pct. til 8164 kr. onsdag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen