Berlingske Business
17:42

Aktier: Brexit spiller fortsat ind på markederne

BRITAIN-EU-POLITICS-BANKING-ECONOMY-FOREX-BOE
Alle venter på Mark Carney Foto:

Det danske aktiemarked svajer i vinden - og torsdag er den en af de slags, hvor det er en positiv én af slagsen. Torsdag middag ligger det danske eliteindeks, C20 Cap, til et plus på 0,4 pct. til 1021,58, hvilket følger efter onsdagens fald på 0,3 pct.

Tine Choi, der er seniorstrateg i Nordea, påpeger, at sommerperioden for alvor begynder at kunne mærkes. Hun påpeger, at fokus er rettet mod den britiske centralbank, Bank of England, der klokken 13.00 kommer med sin første rentemeddelelse, efter at et flertal af briterne i slutningen af juni stemte for at forlade EU-samarbejdet.

Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News er der en bred forventning om, at den britiske centralbank vil sænke sin ledende rente fra 0,50 pct. til 0,25 pct. Hvis det sker, er det med en hensigt om at understøtte økonomien oven på det forventede farvel til EU.

- Der er fokus på den britiske centralbank i dag. Og hvis der ikke kommer en rentesænkning i dag, så vil den komme til august. Men det er klart, at hvis banken venter, vil det give udslag i markederne, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank, til Ritzau Finans.

RÅVARER PÅVIRKER BUND OG TOP

I bunden af indekset ligger FLSmidth med et fald på 1,5 pct. til 259,30 kr. efter en ellers god uge, hvor aktien de første tre dage steg med omkring 9 pct.

- FLS har haft en pæn tur på råvarestigninger, og vi ser lidt hjemtagning i dag. Priserne på guld og sølv falder begge omkring 1 pct. torsdag - og det er med til at hive aktien lidt ned, siger afdelingsdirektøren.

- Og det er det samme, der spiller ind for Pandora, som ligger i toppen, påpeger Ole Kjær Jensen. For Pandora er det godt med en lavere sølvpris, da det er en vigtig ingrediens i selskabets smykker.

Og netop Pandora topper eliteaktierne med et plus på 1,4 pct. til 873 kr. Årsagen er faldende priser på ædelmetallerne - og så ser investorerne gennem fingre med et sænket kursmålet fra canadiske Royal Bank of Canada, der har skåret en halvtredser af til 1150 kr. Anbefalingen er ifølge data fra Bloomberg News da også fortsat "outperform".

Også eliteindekset nyeste elev i klassen ligger med i bunden. Det er medicinalselskabet Lundbeck, der falder med 0,8 pct. til 263,80 kr.

- Healthcare ligger i bunden i dag i Europa - og det er det, der er med til at trække Lundbeck med ned, siger Sydbanks afdelingsdirektør.

GOD DAG FOR ITALIENSKE BANKER

Også Danske Bank og Nordea er med i toppen med stigninger på henholdsvis 1 pct. til 176,30 kr. og 0,7 pct. til 56,70 kr. Og ud over at skele til Sverige, hvor storbanken SEB løb klart fra forventningerne i andet kvartal, hvor bundlinjen gav et markant større overskud end ventet blandt analytikerne på trods af en svagt skuffende toplinje, er der også nyt fra Sydeuropa.

- Der er lidt mere ro på bagsmækken i Italien i dag, og det er med til at trække sektoren op - også herhjemme. Og så kommer der regnskab senere i dag fra storbanken JPMorgan, og det vil investorerne også se på, siger afdelingsdirektøren fra Sydbank.

NYT OM MAERSK LINE

Blandt de danske selskaber har containerrederiet hos A.P. Møller-Mærsk, Maersk Line, indgået en hensigtserklæring med det koreanske rederi Hyundai Merchant Marine (HMM) om at lukke HMM ind i 2M-alliancen, som består af Maersk Line og MSC, branchens to største rederier.

Det bekræfter Maersk Line over for Ritzau Finans.

Derudover har det danske konglomerat, hvis B-aktie stiger 0,3 pct. til 8680 kr., kunnet skele mod Norge, hvor Det norske oljeselskap, som olieforretningen Maersk Oil har et samarbejde med ved Johan Sverdrup-oliefeltet i Norge, er kommet med de seneste regnskabstal.

SAS DYKKER

Uden for eliteindekset har luftfartsselskabet SAS, der falder 1,5 pct. til 13,50 kr., fået nyt fra konkurrenten Norwegian, som fra morgenstunden er kommet med tal for andet kvartal. Det norske flyselskab øgede omsætningen med 13 pct. i perioden og kunne samtidig se bundlinjen blive fordoblet.

Sluttelig var Parken Sport & Entertainment, der ligger uændret i 61 kr., på banen onsdag aften, da selskabets fodboldhold, FC København, spillede sig et skridt nærmere den lukrative Champions League-turnering ved at slå upåagtede Crusaders fra Nordirland med 0-3.

Der mangler dog fortsat en returkamp og yderligere to kvalifikationsrunder, før fodboldklubben kan deltage i turneringens gruppespil.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen