Berlingske Business

Aktier: Brede stigninger i Europa peger mod god årsafslutning

EUROPE-STOCKS/
Foto:

Under meget lav omsætning strøg de europæiske aktier til vejrs tirsdag.

FTSE 100-indekset i London steg med 0,7 pct., CAC 40-indekset i Paris løftedes 1,5 pct., og DAX-indekset i Frankfurt steg 1,7 pct. Samtidig lagde det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks 1,2 pct. til sin værdi og ligger dermed med et samlet plus for året på godt 7,5 pct. inden årets sidste handelsdage.

2015 har ellers været ganske volatilt for de europæiske aktier. I april var Stoxx 600-indekset en overgang oppe med over 20 pct. siden årsskiftet, men siden har usikkerhed omkring den økonomiske vækst i Kina, tungt faldende oliepriser og den første amerikanske renteforhøjelse siden 2006 igen skabt tvivl og forårsaget fald i indekset.

I december er Stoxx 600 således gået tilbage med omkring 4 pct. og sigter dermed mod den værste december siden 2002, mens resultatet for hele året altså alligevel ser ud til at blive positivt - i øvrigt for fjerde år i træk.

De europæiske aktier handles dog også onsdag - og for nogle indeks' vedkommende også torsdag, hvor der dog de fleste steder er forkortede dage. Men der er umiddelbart udsigt til, at den gode årsafslutning kan holde ved, fordi oliepriserne ser ud til at have stabiliseret sig igen.

- Jeg ser meget gerne stigninger i dag og i morgen. Jeg havde også forestillet mig, at de sidste par uger i året ville blive positive. De finansielle markeder har haft tendens til kun at fokusere på én ting ad gangen i år, og lige nu er det oliepriserne, siger Teis Knuthsen, der er investeringsdirektør hos Saxo Bank, til Bloomberg News.

Der er dog også visse skår i glæden tirsdag. Underindekset for råvaresektoren i Stoxx 600-indekset falder således med 1,4 pct. under indtryk af det tunge pres, der har været på råvarepriserne gennem de seneste måneder.

Værst gik det ud over det britiske mineselskab Anglo American, der faldt med 6,4 pct. til 307,20 pence efter nogle rigtig gode juledage.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen