Berlingske Business

Aktier: Blandet afslutning med rekord i Dow efter rentemøde

548314603.jpg
De store amerikanske aktieindeks lukkede med blandede fortegn onsdag, hvor interessen samlede sig om den amerikanske centralbanks rentemøde og især de udtalelser fra den afgående topchef, Janet Yellen, der fulgte efter mødet. Foto:

De store amerikanske aktieindeks lukkede med blandede fortegn onsdag, hvor interessen samlede sig om den amerikanske centralbanks rentemøde og især de udtalelser fra den afgående topchef, Janet Yellen, der fulgte efter mødet.

Dermed var det slut med rekorderne i S&P 500, mens Dow Jones fik forlænget perlerækken med endnu en rekord.

S&P 500-indekset lukkede onsdag med et tab på 0,1 pct. i 2662,85. Dow Jones-indekset sluttede med en gevinst på 0,3 pct. til rekorden 24.585,43, og Nasdaq-indekset endte med en stigning på 0,2 pct. i 6875,80.

Torsdag morgen ser det umiddelbart lidt bedre ud for de amerikanske indeks. Futures på de tre hovedindeks ligger med små stigninger på under 0,1 pct.

Hverken afgående centralbankchef Janet Yellen eller hendes kolleger i Federal Reserves renteudvalg købte præsident Donald Trumps vækstforventninger fra den forventede skattereform i mødets sluterklæring, og fremskrivningerne af renteforhøjelser blev fastholdt fra septembers pengepolitiske mødes niveau på tre.

Fastholdelsen gav anledning til rentefald, hvilket ramte bankerne på aktiekursen, idet sektoren har tendens til at øge overskuddet på højere rentesatser.

»Det er en ret blød erklæring, hvilket er positivt for risikovillig kapital. Det er altid en bekymring, hvis Federal Reserve strammer for hårdt op,« siger investeringschef Bill Stone fra PNC Wealth Management i Philadelphia til Reuters.

Banksektoren blev dagens Sorteper og klart hovedårsag til, at S&P 500-indekset måtte bide i det sure æble med et drop over dagen på 1,3 pct.

Alle de store banker som Citigroup, JPMorgan, Bank of America og Wells Fargo faldt i størrelsesordenen 1-2 pct.

omx

VIGENDE INFLATIONSNIVEAU

Onsdagens data for de amerikanske forbrugerpriser viste umiddelbart en stigning i inflationsniveauet, idet priserne steg 2,2 pct. i november i forhold til samme måned året før mod 2,0 pct. måneden før og økonomernes estimerede 2,2 pct.

Men kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, viste en stigning på blot 1,7 pct. mod oktobers 1,8 pct., der også var økonomernes vurdering.

INDUSTRI- OG FORBRUGERAKTIER I TOP

Det var dagligvareforbrugsaktierne og industripapirerne, der afholdt S&P 500-indekset fra at falde mere, end tilfældet var.

Dagligvarebranchen steg 0,5 pct. med Procter & Gamble og Coca-Cola i front med stigninger på 0,2 pct. og 1,4 pct., mens industrigruppen klarede sig med et plus på 0,4 pct. blandt andet efter en stigning i Caterpillar på 3,6 pct.

Blandt enkeltaktierne steg Finisar 23 pct., efter at selskabet er blevet tildelt 390 mio. dollar fra en Apple-fond til støtte for forskning og jobskabelse. Finisars laserteknologi bruges i nogle af iPhones nye funktioner som for eksempel genkendelse af ansigter.

Modekoncernen Ralph Lauren fik klø, efter at selskabets marginer ifølge Bank of America Merrill Lynch er ved at blive udvandet. Investeringsbanken nedjusterede aktien, og kursen faldt 4 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen