Berlingske Business
15:34Pandora: Amerikansk kapitalfond øger shortposition to dage i træk

Aktier: Besparelser hos Novo sender NNIT-aktien ned

Business analyze - close up to the graph on computer screen
It-selskabet NNIT har offentliggjort regnskab for 2016, og det bliver modtaget meget negativt på aktiemarkedet med et kursfald på 5,4 pct. til 183,50 kr. Foto:

En sparerunde hos Novo Nordisk gør ondt hos it-selskabet NNIT, og aktien bliver sendt markant ned på det danske aktiemarked onsdag morgen, hvor der ellers generelt er positiv stemning.

C20 Cap-indekset stiger fra åbningen 0,3 pct. til 1031,67, hvilket sker på ryggen af stigninger på det amerikanske marked tirsdag aften, hvor gode regnskaber fra flere store selskaber fik smilet frem hos investorerne.

It-selskabet NNIT har offentliggjort regnskab for 2016, og det bliver modtaget meget negativt på aktiemarkedet med et kursfald på 5,4 pct. til 183,50 kr., hvilket er det største fald blandt samtlige aktier på fondsbørsen.

Selskabet henter omkring halvdelen af sin omsætning hos Novo Nordisk og bliver derfor ramt af, at medicinalselskabet har gang i en sparerunde. I fjerde kvartal faldt omsætningen fra Novo med 16,1 pct.

For 2017 venter NNIT som følge af situationen kun at vokse med 1-5 pct., hvilket er under it-selskabets langsigtede forventninger, som går på at øge salget med mindst 5 pct. årligt.

I forbindelse med regnskabet stopper bestyrelsesformand Jesper Brandgaard, og i stedet vil NNIT have tidligere TDC-topchef Carsten Dilling på posten.

ZEALAND UNDER PRES

I en anden afdeling er Zealand Pharma i fare for at miste indtjening på det amerikanske marked, skriver Børsen.

Det skyldes, at partneren Sanofi, som det danske selskab samarbejder med om diabetesmidlet Soliqua, giver rabatkuponer til patienter for at holde dem inde i folden, efter at Sanofi er røget ud af to store aftaler hos amerikanske indkøbsorganisationer.

Nordea-analytikeren Michael Novod skriver i en analyse, at Zealand Pharma kan risikere slet ikke at modtage indtægter fra salget, hvis Sanofi forærer diabetesmidlet væk.

Samtidig hersker der tvivl om, hvorvidt Zealand Pharma skal være med til at betale en del af rabatkuponerne. Zealand Pharma-aktien falder 4,5 pct. til 117 kr.

I C20 har Mærsk været under luppen hos den schweiziske storbank Credit Suisse, som har løftet kursmålet med 3 pct. til 12.899 kr. og gentaget den positive anbefaling "outperform".

Banken har opjusteret sine forventninger til indtjeningen i 2017-2018, fordi den venter en fremgang i raterne på 6 pct. i fragtraterne, hvilket vil komme rederiet Maersk Line til gode. Mærsk-aktien stiger 0,6 pct. til 11.550 kr.

Der er også spotlys på Nordea, da banken ifølge analysehuset Voxmeter mistede 40.000 kunder i Danmark sidste år, skriver Finans.

Nordea bekræfter tendensen, men kan ikke genkende tallet. Aktien stiger trods historien med 0,9 pct. til 81,75 kr.

Kollegaen Spar Nord er også i fokus, da SEB har sænket anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb". Spar Nord-aktien ligger uændret efter få minutters handel.

Blandt de mindre selskaber på fondsbørsen har dansk-franske Onxeo meddelt, at det har rekrutteret patienter til et vigtigt fase 3-studie med kræftmidlet Livatag.

De første resultater er efter planen klar i midten af 2017. Onxeo-aktien stiger 2 pct. til 20,20 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen