Berlingske Business
15:34Wall Street åbner med små plusser

Aktier: Beskedent fald trods endnu en optur til Mærsk

NETHERLANDS-ECONOMY/TRADE
ARKIVFOTO Foto:

Aktiemarkedet herhjemme har onsdag morgen haft svært ved at finde ud af, hvilket ben det skal stå på, idet marginale fald er afløst af marginale stigninger - og omvendt.

Efter ti minutters handel falder det ledende C20 Cap-indeks med 0,3 pct. til 984,27, hvilket følger efter en tirsdag, hvor eliteindekset steget 1,1 pct.

Ses der bort fra de få selskabsnyheder, der er i markedet, har investorerne onsdag rettet fokus mod aftenens afslutning af rentemødet i den amerikanske centralbank.

mærsk

I markedet er den overordnede forventning, at centralbanken - også kendt som Federal Reserve - for første gang siden december sidste år vil løfte renten med 0,25 pct.point til 0,5-0,75 pct.

Selv om rentestigningen allerede er indregnet i markedet, ser det ud til, at investorerne tager den med ro op til den endelige rentemelding, hvor der også vil blive spejdet efter indikationer om fremtidige stramninger.

MÆRSK STIGER ENDNU EN GANG

Blandt de danske eliteaktier stiger B-aktien hos A.P. Møller-Mærsk med 0,7 pct. til 10.920 kr., hvilket følger oven en stigning på 4 pct. tirsdag, da selskabet holdt kapitalmarkedsdag i København.

På kapitalmarkedsdagen leverede selskabet som sådan ikke banebrydende nyheder, men fik mest af alt fortalt om sin strategi og fremtiden for energiforretningen.

Oven på kapitalmarkedsdagen har den norske storbank DNB løftet sin anbefaling af Mærsk til "køb" fra "hold", og kursmålet er justeret op til 12.500 kr. fra 10.400 kr.

28BUSMaersk-Olie-Lav-oliepr.jpg

Derudover har finanshuset ABG Sundal Collier, som også er fra Norge, hævet sit kursmål for aktien til 12.800 kr. fra 11.800 kr. Her lyder anbefalingen uændret "køb".

I bunden af C20 Cap ligger Genmab med et fald på 0,9 pct. til 1161 kr., uden at der er nyheder fremme fra det danske biotekselskab.

I markedet spekuleres der dog i, om Genmab kan være et muligt opkøbsmål for partneren Johnson & Johnson, efter at sidstnævnte ikke længere er i gang med at overtage det schweiziske biotekfirma Actelion.

SAS TAGER NOK ET HOP

Uden for eliteindekset har det skandinaviske luftfartsselskab SAS, som stiger 0,9 pct. til 11,50 kr., fået sænket sit kursmål hos svenske Swedbank til 13,74 kr. fra 15,21 kr., mens anbefalingen fortsat er "køb".

Det følger efter tirsdagens regnskab for fjerde kvartal, hvor SAS skuffede i forhold til markedets forventning til indtjeningen, men til gengæld overraskede positivt på toplinjen.

Stor SAS-strejke rammer 4000 passagerer

Plastvirksomheden Rias, som ligger uændret i 392,50 kr., aflægger onsdag regnskab for fjerde kvartal. For hele det skæve regnskabsår 2015/16 venter firmaet et resultat før skat i intervallet 7-9 mio. kr.

Slutteligt stiger Cbrain 4,4 pct. til 59,50 kr., hvilket følger efter tirsdagens stigning på hele 20 pct. Det var afledt af nyheden om, at it-selskabet havde vundet sit første pilotprojekt med de amerikanske myndigheder.

SAS-RESULTS/

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen