Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Aktier: Belønning og straf til FLSmidth, Nets og Pandora

Tirsdagens regnskaber fra de større, danske selskaber kastede vidt forskellig reaktioner af sig. Mens Pandora blev sendt til bunds og holdt C20 Cap i rødt, steg både Nets og FLSmidth pænt oven på deres kvartalstal.

Samlet set faldt det toneangivende danske C20 Cap-indeks med 0,7 pct. til indeks 1141,47 og gik dermed glip af den positive aktiestemning, der prægede Europas børser.

PANDORA GIK I RØDT

Pandora fik ikke beroliget gemytterne blandt investorerne, der ser med skepsis på udviklingen i USA, hvor detailsalget går trægt. Smykkekoncernen kunne ellers i sit regnskab berette om en omsætning, der voksede til 5159 mio. kr. i første kvartal efter hastig fremgang i især Asien og Stillehavet, mens analytikere havde ventet et salg på 5120 mio. kr. ifølge Ritzau Estimates.

Pandoras driftsresultatet løb op i 1879 mio. kr. i kvartalet, svarende til en margin på 36,4 pct., hvilket dermed også var pæne overraskelser i forhold til de ventede 1827 mio. kr. og 35,4 pct.

- Regnskabet i dag var på mange måder en lettelse, fordi det viste, at krisen ikke var så slem som frygtet. Alligevel er der tegn på, at de modne markeder, herunder USA og Storbritannien, har aftagende vækst. Spørgsmålet er, om nye markeder kan tage over, siger aktiehandler Kim Sejdelin Christensen fra Jyske Bank.

Pandora-aktien endte med at falde 6,6 pct. til 683 kr. og er nu dykket i alt 25 pct. i løbet af 2017.

NETS TIL TOPS

Betalingskoncernen Nets gik det bedre for, efter at selskabet havde en lille opjustering i ærmet i sit kvartalsregnskab. Nets venter nu en driftsmargin på minimum 36,5 pct. mod tidligere "over 36,0 pct." i 2017.

Selve regnskabet viste en omsætning på 1897 mio. kr. og et driftsresultat før særlige poster (EBITDA) på 626 mio. kr. Begge dele var en anelse bedre end ventet, da analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde ventet en omsætning i perioden på 1859 mio. kr. og et driftsresultat før særlige poster på 604 mio. kr.

Hos Jyske Bank hæfter aktieanalytiker Thomas Eskildsen sig blandt andet ved en god organisk vækst i Corporate Services, som blandt andet omfatter Betalingsservice.

- Jeg synes, det er et positivt regnskab, som viser, at selskabet formår at vokse forretningen. Specielt er det positivt, at Corporate Services faktisk vokser med 5 pct. organisk. Det er et af de områder, der har været en del bekymring for, så det er meget positivt, at det område faktisk vækster godt også, siger Thomas Eskildsen.

Nets-aktien sluttede næstøverst i C20 med et løft på 2,9 pct. til 133,30 kr. efter GN Store Nord men foran Lundbeck og William Demant Holding.

Sidstnævnte aflagde en periodemeddelelse for 2017 indtil videre. Der var ingen tal for den finansielle udvikling, men koncernen fastholder at kunne levere et driftsresultat (EBIT) før restruktureringsomkostninger på 2,2-2,5 mia. kr. - og sandsynligvis i den øvre halvdel af intervallet.

WDH-aktien steg 2,1 pct. til 163,10 kr. og satte dermed rekord.

FLSMIDTH I HOPLA

Uden for C20 Cap var også FLSmidth og ALK-Abelló regnskabsaktuelle. Førstnævnte steg 4,0 pct. til 403,90 kr., mens ALK's tal gave en mere afdæmpet reaktion, og allergiaktien lukkede 0,5 pct. lavere i 1105 kr.

For FLSmidth var der gode takter i tallene for første kvartal, da både ordreindgang, omsætning og overskud lå bedre end forventet i markedet. Ingeniørkoncernens markeder er ved at lune op, og det var vand på investorernes mølle.

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff måtte til gengæld erkende, at det ikke går så godt som forudset. Projekter bliver forsinket eller giver ikke så god indtjening som ventet, så driftsresultatet (EBIT) ventes nu kun at nå op på 375 mio. kr. i 2016/17 mod tidligere forventet 430 mio. kr. Det kostede et kursfald på hele 10,1 pct. til 160 kr. for Aarsleff-aktien.

Også Hvidbjerg Bank, Møns Bank, AaB og Gabriel var aktuelle med kvartalstal. Sidstnævnte leverede en opjustering og blev handlet 6,4 pct. højere til 595 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen