Berlingske Business

Aktier: Begejstring for ISS kølner af

iss
Foto:

Interessen for den regnskabsaktuelle ISS-aktie er kølnet lidt efter den indledende handel.

Men det skal man ikke lægge det helt store i, mener chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink i en kommentar til formiddagens lidt stillestående danske aktiemarked, hvor C20 Cap-indekset med en værdi på 1028,36 stiger marginale 0,1 pct. i forhold til tirsdagens slutniveau.

En kursløft på 1 pct. i første transaktioner er ved middagstid reduceret til et fald på 0,9 pct. til 243 kr. for ISS-aktien.

- Det kan man ikke lægge så meget i. Jeg tror, at det er et normalt "flow", der er i aktien. Men der var måske nogle, der handlede fra morgenstunden og satte en pris, uden at man lige har fået vendt hver en sten. Men sådan et ryk kan du ikke læse meget ud af, konstaterer Mads Zink.

iss topchef

Han betegner ISS-regnskabet som lidt kedeligt.

- Men altså på den gode måde. Det var meget tæt på det, der var ventet. Resultatet var pænt stabilt. Og det er det, vi har brug for fra ISS: En del kvartaler med stabile resultater. ISS handles jo med en rabat på ca. 10 pct. i forhold til sammenlignelige selskaber, og jo flere kvartaler, hvor ISS kommer med sådan et lidt kedeligt resultat, altså uden afvigelser, jo mindre skal den "discount" være, vurderer Mads Zink.

ISS omsatte i tredje kvartal for 19.688 mio. kr. og kunne notere et overskud på 616 mio. kr. efter skat. Der var ventet en omsætning på 19.789 mio. kr. i kvartalet og et overskud til aktionærerne på 636 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. De tilsvarende tal for tredje kvartal sidste år var en omsætning på 18.410 mio. kr. og et overskud på 545 mio. kr.

På trods af, at både top- og bundlinje endte en smule lavere end ventet, oppræciserer ISS forventningerne til den organiske omsætningsvækst i 2015 til 4,0-4,5 pct. mod tidligere 3,5-4,5 pct.

- Men det var ikke uventet. Markedets forventninger lå i forvejen oppe i midten af deres nye "guidance", konstaterer Mads Zink.

I toppen af eliteindekset ligger Jyske Bank og Danske Bank med stigninger på henholdsvis 1,6 pct. til 332 kr. og 0,9 pct. til 188 kr. Der er ingen umiddelbare selskabsspecifikke begrundelser for placeringen.

- Der er ingen nyheder ude, der peger på, at bankerne skal op Man kikke jo hele tiden lidt på, at hvis banken begynder at stige, så vil det være positivt for bankerne. Men jeg har ikke hørt nogen historier om, at du tror mere på det i dag end du gjorde i går. Men de klarer sig godt nok bedst i Europa - det vil sige, det er dem, der falder mindst derude, noterer Mads Zink.

Selskabsspecfikt har finanshuset Jefferies hævet kursmålet for Novo Nordisk til 350 kr. fra 340 kr., mens anbefalingen fortsat hedder "hold". Aktien stiger 0,7 pct. til 382,10 kr.

ISS' koncernchef Jeff Gravenhorst

Tilsvarende får Carlsberg løftet sit kursmål til 610 kr. fra 530 kr. af det britiske finanshus Investec, der fastholder anbefalingen "hold". Bryggeriaktien falder onsdag formiddag 0,3 pct. til 599,50 kr.

Genmab, der tirsdag var højdespringeren i C20 med en kursstigning på hele 11,2 pct til 827,50 kr., fortsætter onsdag opturen med en stigning på 0,5 pct. til 831,50 kr. Den aktuelle rygvind til medicinalaktien er udløst af en blåstempling fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, af Daratumumab til behandling af knoglemarvskræft.

Lige uden for C20 får Rockwool-aktien løftet sit kursmål hos Nordea til 1125 kr. fra 990 kr., og igen er anbefalingen uændret "hold". Rockwools B-aktie stiger 0,1 pct. til 1077 kr.

Vestjysk Bank er kommet med regnskab med færre indtægter på toplinjen, negative kursreguleringer, stigende udgifter og fortsat høje nedskrivninger på udlån. Det gav banken underskud i tredje kvartal, efter at der ellers var plus i de to begge de foregående kvartaler. Bankaktien ligger stille onsdag middag.

Nordicom har offentliggjort periodemeddelelse for tredje kvartal, hvor ejendomsselskabet fastholder forventninger og indsatsen for finansiel restrukturering. Selskabet har fået forlænget sine låne og kreditaftaler frem til årets udgang. Aktien har endnu ikke reageret på meddelelsen

En af dagens øvrige begivenheder vil være referatet fra det seneste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, pengepolitiske komité, FOMC. Men ifølge Tina Choi, seniorstrateg i Nordea, vil referatet have begrænset effekt i markedet. efter at mødet er blevet overhalet af en overraskende stærk amerikansk beskæftigelsesrapport for oktober, som ikke efterlader megen usikkerhed om, at den amerikanske renteforhøjelse kommer i december.

Resten af dagen står på kvartalsregnskaber fra Jeudan, Victoria Properties og H+H, mens Zealand Pharma afholder kapitalmarkedsdag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen