Berlingske Business

Aktier: Bavarian og FLS indtager top og bund i stille marked

bavianen
Bavarian indleder med et plus på omtrent 1,5% i forhold til lukkekursen mandag.

Efter mandagens kursskred henter Bavarian Nordic en smule af det tabte tirsdag morgen, mens ingeniørkoncernen FLSmidth dumper ned i bunden af eliteindekset efter en sænket anbefaling.

Kort efter handelsstart stiger C25-indekset 0,1 pct. til 1141,64.

Bavarian Nordic sluttede klart nederst i eliteindekset mandag efter et dyk på 11,9 pct. til 219 kr. i kølvandet på et skuffende regnskab for 2017. Tirsdag får aktien et lille comeback med et stigning på 0,9 pct. til 220,90 kr.

Særligt forventningerne til 2018 trykkede biotekselskabets aktie mandag. Selskabet sigter efter en omsætning på 500 mio. kr. og et underskud på driften (EBIT) på 385 mio. kr. i 2018, hvilket er et fald fra en omsætning på 1370 mio. kr. og et driftsoverskud på 353 mio. kr. sidste år.

Mandagens regnskab og det efterfølgende kursfald har fået Jefferies til at sænke kursmålet for aktien til 320 kr. fra 335 kr. Den amerikanske investeringsbank holder dog fast i købsanbefalingen og noterer, at kursfaldet mandag gik for vidt.

Jefferies peger på, at Bavarian på forhånd klart havde kommunikeret, at selskabet planlagde at investere i en ny påfyldningslinje til frysetørret koppevaccine, og at børshusets modeller derfor allerede viste, at Bavarian vil køre med underskud i perioden 2018-20.

FLS' ANBEFALING SÆNKES

Amerikanske Morgan Stanley har sænket anbefalingen for aktien i ingeniørkoncernen FLSmidth til "ligevægt" fra "overvægt".

Kursmålet løftes omvendt en smule til 407 kr. fra 402 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Blandt leverandørerne af udstyr til minesektoren foretrækker Morgan Stanley i stedet FLSmidths finske konkurrent Metso. Den amerikanske investeringsbanks anbefaling af Metso er flyttet i den stik modsatte retning til "overvægt" fra "ligevægt".

Aktien i FLSmidth falder tirsdag 1,7 pct. til 410,10 kr. og ender dermed i bunden af C25.

RISKO FOR HANDELSKRIG RAMMER MÆRSK

Den amerikanske præsidents, Donald Trumps, beslutning om at indføre importtold på aluminium og stål har fået danske Nykredit til at sænke anbefalingen af aktien i A.P. Møller-Mærsk til "hold" fra "køb".

Kursmålet er desuden blevet skåret til 10.000 kr. fra 14.000 kr., viser et notat dateret fredag den 9. marts.

- Årsagen til det ændrede syn på aktiekursudviklingen er udsigten til, at risikoen for en mere omfattende handelskrig på måske global basis er rykket tættere på, skriver chefanalytiker Ricky Steen Rasmussen i notatet.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk ligger stort set uændret i 9.370 kr. tirsdag morgen.

ROBLON KLAR MED REGNSKAB

Uden for det danske eliteindeks vil nogle investorer rette blikket mod Roblon, der fremlægger regnskab for første kvartal af det skæve regnskabsår 2017/18.

Selskabet venter en omsætning i niveauet 235 mio. kr. og et resultat før skat på omkring 25 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter.

Roblon-aktien starter uændret i 347,00 kr.

Lån & Spar kommer også på banen tirsdag, da aktien tirsdag vil handle eksklusive retten til udbytte for 2017, der lyder på 10 kr. per aktie. Tirsdag morgen ligger aktien uændret i 480 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen