Berlingske Business

Aktier: Bavarian i kursridt - Pandora og Mærsk igen i bund

ss
Bavarian Nordic springer op i det danske eliteindeks ved middagstid fredag,

Bavarian Nordic springer op i det danske eliteindeks ved middagstid fredag, hvor aktierne i A.P. Møller-Mærsk fortsætter faldet efter torsdagens regnskab.

Samlet set falder eliteindekset, C25, på den danske fondsbørs med 0,2 pct. til indeks 1141,22 fredag middag.

Et kinesisk tilbud til amerikanerne i nat ved forhandlingsbordet i Washington om at nedbringe det amerikanske handelsunderskud med 200 mia. dollar om året har fået aktiemarkederne i både USA og Asien til at stige. Men de europæiske børser ligger med afdæmpede fald.

Ifølge Kim Sejdelin, senioraktierådgiver hos Jyske Bank, hersker der en afventende stemning på aktiemarkederne fredag.

- Der er en del, der holder hænderne i ro på tastaturet, fordi der stadig er nogle uafklarede punkter - blandt andet i den mulige handelskrig mellem Kina og USA, siger han til Ritzau Finans.

BAVARIAN I STORT KURSHOP

Nordea siger nu "køb" til aktien i Bavarian Nordic, mens den tidligere anbefaling lød på "hold", fremgår det af Bloomberg News. Kursmålet er samtidig blevet sat til 290 kr.

Ifølge Kim Sejdelin kan meldingerne om ebola-smitten i DRCongo også have haft en positiv indvirkning på aktiekursen for selskabet, der i flere år har arbejdet på at udvikle en ebolavaccine. I 2014 indgik det danske selskab en licens- og partneraftale om sin vaccinekandidat med amerikanske Janssen.

I slutningen af 2018 eller i starten 2019 ventes selskaberne at kunne præsentere resultaterne fra fase 3-forsøget.

- Sidste gang vi så et ebolaudbrud, var man villig til at se meget gennem fingre med kliniske faser og udvikling af produktet, og man kan godt havne i en situation igen, hvor man igen siger, at hvis præparatet muligvis virker, så bruger vi det, selv om det ikke har alle tilladelser på alle markeder. Bavarian er et af de få selskaber, der har et præparat, der har vist anvendelse over for ebola, siger Jyske Banks senioraktierådgiver.

Bavarian er berettiget til op til 20 mio. dollar i udviklings- og regulatoriske milepælsbetalinger samt royaltybetalinger for kommercielle salg uden for Afrika.

MÆRSK OG PANDORA I NEDTUR

En B-aktie i Mærsk faldt med 8,9 pct. torsdag, og fredag ved middagstids fortsætter aktien derouten med fald på 1 pct. til 9158 kr., efter at den i løbet af formiddagen ellers var blevet handlet med et lille plus.

Bølgerne efter torsdagens regnskab for første kvartal har ikke lagt sig. Indtjeningen i første kvartal blev af koncernen selv betegnet som utilfredsstillende, og ledelsen har søsat en række kortsigtede initiativer for at genskabe lønsomheden.

Jyske Bank ser mulighed for, at investorerne kan få sig nogle "billige" aktier og har sat et "købs"-skilt på aktien mod tidligere "sælg", mens kursmålet fortsat er på 11.000 kr.

Credit Suisse har snittet kursmålet til 11.287 kr. fra 13.178 kr. for en B-aktie og fastholder anbefalingen "outperform", mens Jefferies venter, at analytikerne sætter deres forventninger til Mærsk ned, selv om selskabet fastholdt sine forventninger.

I bunden af eliteindekset ligger Pandora, der har fået kraftige kurssmæk siden offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal tirsdag. Nykredit har meldt sig i koret over finanshuse, der skærer en luns af kursmålet. Det lyder nu på 600 kr. mod 725 kr., mens anbefalingen "hold" gentages.

Ifølge Kim Sejdelin fra Jyske Bank er det også usikkerheden omkring Pandoras fremtidige vækstmuligheder, der får investorerne til at trykke på salgsknappen. Aktien falder 1,3 pct. til 504,20 kr.

JUSTERINGER FRA ANALYTIKERE.

Tryg stiger 0,6 pct. til 144,40 kr., efter at tyske Berenberg har løftet anbefalingen og kursmålet for aktien. Anbefalingen lyder på "køb" mod tidligere "hold", mens kursmålet bliver hævet med 15 kr. til 165 kr., viser data fra Bloomberg News.

ISS stiger 0,7 pct. til 214,80 kr., på trods af at servicekoncernen har fået sænket kursmålet af investeringsbanken Jefferies til 290 kr. fra 310 kr., mens købsanbefalingen fastholdes, viser data fra Bloomberg News.

REGNSKABSNYT BLANDT SIDEPAPIRERNE

Rockwool bekræftede fredag morgen i sit regnskab for første kvartal de foreløbige tal, som isoleringskoncernen kom med 30. april i forbindelse med en opjustering af indtjeningsforventningerne.

På toplinjen kunne isoleringsvirksomheden for første kvartal notere en omsætning på 603 mio. euro mod 534 mio. euro i den tilsvarende periode året før.

Resultaterne før og efter skat, som Rockwool ikke tidligere havde oplyst foreløbige tal for, viste henholdsvis 69 mio. euro og 54 mio. euro, hvilket var bedre end de plusser på 44 mio. euro og 32 mio. euro i samme periode året før.

Aktien stiger 1,2 pct. til 2174 kr. fredag.

Både Simcorp og Møns bank er klar med regnskaber senere fredag. Simcorp venter i 2018 en omsætningsvækst på 10-15 pct. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på 24,5 til 27,5 pct. - begge målt i lokal valuta, mens Møns Bank ser frem mod en basisdrift (resultat før nedskrivninger på udlån, kursregulering og skat) på 30-35 mio. kr. samt et resultat før skat i størrelsesordenen 20-30 mio. kr. i 2018.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen