Berlingske Business

Aktier: Bankerne trak børserne i plus for anden dag i træk

Onsdag var anden dag i træk, at investorerne gik på opkøb i de europæiske banker, som dermed - ligesom tilfældet var tirsdag - i høj grad var med til at trække de europæiske indeks i plus.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks steg med 0,8 pct. til 347,32, mens de toneangivende aktiebørser i Frankfurt, London og Paris løftedes mellem 1,2 og 1,7 pct. Banksektoren alene gik 2,3 pct. frem.

- Det overordnede billede ser egentlig fornuftigt ud. Det er i høj grad, efter at det italienske valg er overstået, at vi ser en politisk situation i Italien og i særdeleshed omkring de italienske banker, som vi ser nogle positive reaktioner på, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

Både tirsdag og onsdag var der comeback oven på mandagens kursklø til kontinentets og især de italienske banker, som følge af at den italienske befolkning søndag valgte at stemme nej til reformer af landets forfatning, hvilket skabte usikkerhed omkring bankerne.

Investorerne kunne onsdag også så småt begynde at se frem til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag afholder rentemøde.

- På ECB-mødet venter markedet at få svar på, hvad ECB vil foretage sig fremadrettet, efter at dets opkøbsprogram udløber i første kvartal 2017, forklarer Otto Friedrichsen.

På selskabssiden var fem af Stoxx 600's ti mest stigende papirer bankaktier. Blandt andet steg italienske Unicredit med 8,5 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen