Berlingske Business
11:32Verdens første flydende vindmøllepark snurrer

Aktier: Bankerne stiger til vejrs efter nyt fra USA

425113042.jpg

Bankerne har en god torsdag på de europæiske aktiemarkeder ved udsigten til en stramning af pengepolitikken i USA.

Herhjemme ligger Danske Bank og Nordea i toppen af aktiemarkedet og har fået følgeskab af Novo Nordisk, der muligvis nyder godt af en styrkelse af dollar.

Den amerikanske centralbank fastholdt onsdag som ventet sin toneangivende rente og besluttede ligeledes som forudset af økonomer at stramme pengepolitikken via en begyndende reduktion af bankens massive beholdning af obligationer, der blev købt i kølvandet på finanskrisen og helt frem 2014.

Overraskende var det til gengæld, at der fortsat er flertal i rentekomitéen for at hæve renten én gang mere inden årets udgang.

425113042.jpg

- Den amerikanske centralbank var mere "hawkish" (høg, red.), end vi havde regnet med, og det viser sig i markederne, ved at bankerne har en god dag. I det hele taget må vi sige, at aktiemarkedet tackler det ganske fint, siger senior aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

Bankerne, der har lettere ved at tjene penge ved højere renter, stiger mest i Europa målt på brancheniveau. Herhjemme ligger Danske Bank til en gevinst på 1 pct. til 247,30 kr., Nordea stiger 1,6 pct. til 82 kr., mens Jyske Bank halter en anelse efter med en stigning på 0,5 pct. til 359,30 kr.

C20 Cap-indekset ligger ved 11.25-tiden 0,1 pct. højere i 1169,09.

TVETYDIG DOLLAR-EFFEKT

Novo Nordisk, der har USA som sit vigtigste marked og derfor nyder godt af en stærkere dollar, ligger 0,8 pct. højere i 305,90 kr.

Også Novozymes, der har fået løftet sit kursmål til 350 kr. fra 330 kr. af det amerikanske børshus Bernstein, stiger 0,8 pct. til 305,90 kr. Anbefalingen er stadig "outperform".

Andre selskaber med dollareksponering som Genmab og Lundbeck falder derimod 1,4 pct. og 0,8 pct. til 1407 kr. og 364,30 kr.

- Så der er ikke rigtigt nogen entydig effekt af dollarstyrkelsen, den mest klare tendens er stigningen i bankerne, siger Martin Munk.

545412415.jpg

Der er også fald til DSV og Carlsberg, efter at begge selskaber har fået sænket anbefalingen onsdag morgen. Jyske Bank anbefaler nu "reducer" for DSV-aktien mod tidligere "køb", mens kursmålet på 480 kr. fastholdes.

Bryggeri-aktien har fået sænket anbefalingen af franske Exane til "neutral" fra "outperform", mens kursmålet er hævet til 740 kr. fra 725 kr., skriver Bloomberg News.

Aktierne i DSV og Carlsberg falder henholdsvis 0,8 pct. til 460,20 kr. og 0,9 pct. til 700,50 kr.

RYGKLAP TIL TOPDANMARK

Uden for eliteindekset er Topdanmark i god gænge, da aktien stiger 1,6 pct. til 238,80 kr., efter at Carnegie har indledt dækning af aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 280 kr.

Bavarian Nordic holder torsdag kapitalmarkedsdag i New York, hvor der kan komme nyt fra biotekselskabet, der har haft en svær periode på børsen efter sidste uges floppede studie med kræftmidlet Prostvac.

Torsdag formiddag har selskabet annonceret foreløbige opfølgningsresultater fra et fase 2-studie med en vaccine mod luftvejsvirussen RSV, og den har vist en god effekt seks måneder efter vaccinationen.

Bavarian planlægger nu et fase 3-studie med vaccinen i 2018.

Aktien stiger 0,4 pct. til 248,50 kr. og har samlet genvundet 8 pct. denne uge efter styrtdykket på 48 pct. fredag.

I samme sektor har der været nyt fra Veloxis, som skal på udkig efter en ny driftsdirektør, da Alastair McEwan har sagt op. Veloxis-aktien stiger 6 pct. til 0,99 kr.

/ritzau/FINANS

144055459.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen