Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Aktier: Bankerne fører an i gennemsur åbning

BM Indland
Foto:

Fortsat tiltagende uro omkring Deutsche Bank har medført dyk på aktiemarkederne i USA og Asien.

Faldene på de internationale markeder kom, efter forlydender om at en række fonde er begyndt at trække blandt andet overskydende likvider ud af Tysklands største bank.

Og tilsyneladende har bekymringen smittet af på det danske aktiemarked, hvor samtlige danske elitepapirer er i negativt territorium. Samlet indleder C20 Cap-indekset fredagens handel med et drop på 1,4 pct. til indeks 1002,40 oven på torsdagens fald på 0,5 pct.

PRES PÅ FINANSSEKTOREN

Især C20's tre bankaktier bliver trukket med ned i den malstrøm, som Deutsche Bank lige nu befinder sig.

Nedturen for den tyske storbank startede med bekymring for, hvor stor en bøde det amerikanske justitsministerium kan finde på at udskrive til banken for en bestemt type realkreditlån, som banken har udlånt.

Og aktuelt har en række fonde, der clearer derivater med Deutsche Bank - ifølge et internt dokument, som Bloomberg News er kommet i besiddelse af - trukket overskydende likvider og långiver-positioner ud af banken.

Aktierne i Nordea, Jyske Bank og Danske Bank sætter sig med henholdsvis 2,7 pct. til 63,90 kr., 2,3 pct. til 301,00 kr. og 2 pct. til 189,00 kr. i fredagens tidlige handel. Og dermed er tre aktier de mest faldende i eliteindekset.

FORTSAT FOKUS PÅ NOVO

Fokus er der også fortsat på Novo Nordisk, hvis aktie bare synes at falde og falde. Som det seneste meldte Novo torsdag, at medicinalkoncernen vil skære medarbejderstaben med 1000 ansatte - hvoraf 500 stillinger skal nedlægges i Danmark.

Det er prispres på det amerikanske lægemiddelmarked, der er baggrunden for beslutningen. Siden Novo i august meldte om prispres i USA i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, er aktien faldet med knap 24 pct.

Novo-aktien sætter sig med 1 pct. til 277,20 kr.

LØFTET KURSMÅL TIL MÆRSK

A.P. Møller-Mærsk nød torsdag godt af, at der tilsyneladende er blevet indgået en aftale i sammenslutningen af olieeksporterende lande, Opec, på et uformelt møde i Algeriet. Det sendte nemlig onsdag prisen på Nordsøolie op med knap 6 pct. til lige under 49 dollar per tønde, hvor prisen siden har holdt sig.

Siden har konglomeratet fået løftet kursmålet af Goldman Sachs til 12.700 kr. fra 11.800 kr. Anbefalingen er uændret ?køb.?

Mærsks B-aktie går 1,5 pct. tilbage til 9565,00 kr.

VESTAS BEKRÆFTER ORDRE I MONGOLIET

Vestas har bekræftet, at selskabet har vundet en ordre på samlet 50 megawatt (MW) i Mongoliet. Det er den danske vindmølleproducents første ordre i Mongoliet.

Projektet, der omfatter i alt 25 vindmøller med en kapacitet på hver 2 MW, skal opføres i vindmølleparken Tsetsii i Gobi-ørkenen. Ordren inkluderer levering og tilsyn med installationen af møllerne samt en femårig serviceaftale.

Vestas-aktien glider med 1,2 pct. til 539,00 kr.

NETS KAN FEJRE MINI-JUBILÆUM

Nets kan fredag fejre, at selskabet, der står bag Dankortet, har været på børsen i en uge. På selv dagen for børsnoteringen var der dog ikke så megen grund til at poppe champagneflaskerne, da børsnoteringen viste at blive den største børsfuser - på første noteringsdag - siden 2010.

Fredag skriver dagbladet Børsen, at Danske Bank siger farvel til Nets, som transaktionspartner i den populære betalingsapp Mobilepay. I stedet har banken indgået en aftale med den svenske konkurrent Bambora, som fra nu af skal stå for internationale korttransaktioner på Mobilepay.

Med den nye aftale flytter Danske Bank en stor del af betalingerne fra Nets til Bambora. Danske Bank mener, at det nye samarbejde er både bedre og mere omkostningseffektivt.

Nets-aktien falder med 1,2 pct. tilbage til 140,50 kr., efter at den i sidste uge blev introduceret med en pris på 145 kr. per aktie.

ZEALAND REJSER MIO. VIA SALG

Blandt sidepapirerne er der også opmærksomhed på Zealand Pharma, som har rejst 143 mio. kr. via salg af 1.475.221 nye aktier. Tegningskursen er fastsat til 96,90 kr., eller 5 pct. under torsdagens slutkurs.

Kapitalforhøjelsen er tegnet af, hvad selskabet betegner som biotek-specialistinvestorer og institutionelle investor fra både USA og Europa. Pengene skal bruges at finansiere den videre kliniske udvikling af selskabets egne lægemiddelkandidater.

Zealand-aktien glider med 2,9 pct. til 99,00 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen