Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: Banker og Mærsk kæmpede mod strømmen

Mærsk

Bankerne og A.P. Møller-Mærsk sled mandag forgæves for at holde det danske aktiemarked oven vande.

Et indledende fald blev dog reduceret i løbet af formiddagen, mens eftermiddagen bød på meget små bevægelser. Carlsberg sank til bunds og også Chr. Hansen var en klods om benet, uden at der var decideret nyt at binde faldene op på.

C20 Cap-indekset sluttede 0,4 pct. lavere i 989,17 efter at have ligget så lavt som niveau 984 kort efter børsen åbnede.

I toppen af C20 endte A.P. Møller-Mærsk med en stigning på 1,7 pct. til 8555 kr. målt på B-aktien.

- Olieprisen er nu igen gået i plus, efter at den var i minus først på dagen. Jeg tror, at det er med til at trække aktien med op, vurderer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

RIFT OM BANKER

Også bankerne fik en god start på ugen ikke bare i Danmark, men over det meste af Europa. Danske Bank steg 0,5 pct. til 175,50 kr., og Nordea blev løftet 0,7 pct. til 61,65 kr. Fremgangen kom, efter at Danske Bank og Nordea mistede henholdsvis 4,8 pct. og 2,2 pct. i sidste uge.

- Bankerne fik kærligheden at føle i sidste uge og får et comeback, siger senior aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk og uddyber:

- Flere huse var i sidste uge ude at skrue estimaterne ned for banksektoren med baggrund i det lave rentemiljø og udfordringer for enkelte sektorer. Desuden har Panama-sagen nok også spillet en rolle.

I bunden af C20 Cap-indekset sluttede Carlsberg 1,8 pct. lavere i 614,50 kr. Der var ifølge handlere intet nyt fremme om bryggeriet, der især var under salgspres fra den svenske bank SEB samt anonyme handlere, hvilket som regel dækker over udenlandske huse.

Novozymes, der faldt 1,3 pct. til 293,60 kr., fik skåret en luns af kursmålet hos Handelsbanken, der nu har indstillet sigtekornet på 315 kr. mod tidligere 360 kr. Samtidig fastholdes anbefalingen "akkumulér".

GENERALPRØVER FALDT FORSKELLIGT UD

Chr. Hansen, der holder kapitalmarkedsdag tirsdag, havde en skidt generalprøve og faldt med 1,8 pct. til 430,40 kr.

Tryg, der ligeledes er nyhedsaktuel tirsdag med sit regnskab for første kvartal, steg derimod 0,2 pct. til 125,10 kr.

ÖSSUR PÅ OPKØB

Blandt sidepapirerne blev Össurs opkøb af britiske Touch Bionics for omkring 255 mio. kr. vel modtaget. Med overtagelsen udvides selskabets produktprogram til også at omfatte proteser til den øvre del af kroppen.

- Opkøbet virker på mange måder fornuftigt. Man bør kunne hente en del synergier - både på salgskanaler og i forhold til omkostninger. Derudover ser prisen ikke specielt aggressiv ud, siger analytiker i ABG Sundal Collier Morten Larsen.

Touch Bionics havde sidste år en omsætning på 15 mio. pund og et driftsresultat før skat, renter samt af- og nedskrivninger på 0,9 mio. pund. Aktien i Össur steg med 3,2 pct. til 27,21 kr.

Imens var Bang & Olufsen, der var i vælten i sidste uge, faldet mere til ro og lukkede med en stigning på 1,3 pct. til 77,50 kr. I slutningen af den forgangne uge købte den kinesiske rigmand Qi Jianhong en stor bunke aktier til 85 kr. per styk. Fredag erfarede Bloomberg News, at han kun er interesseret i at købe flere aktier til 70 kr. per styk og ikke ser behov for at eje hele Struer-virksomheden.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen