Berlingske Business

Aktier: Banker kan få medvind efter rentemøde i USA

425113042.jpg

Der er udsigt til små stigninger på det danske aktiemarked torsdag, hvor bankerne og flere af de USA-eksponerede virksomheder kan få medvind i kølvandet af den amerikanske centralbanks seneste rentemøde.

Centralbanken var til nogle investorers overraskelse en anelse mere aggressiv i tonen, da der er flertal for at hæve renten inden årets udgang.

Udsigten har efterfølgende skubbet renterne i vejret på obligationsmarkedet, mens dollar er styrket omkring 1 pct. over for euro og kroner.

- Vi ser frem mod en okay åbning på markedet, hvor der kan blive medvind til finansaktier, mens også de danske eksportaktier kan nyde godt af en stærkere dollar, siger Lars Skovgaard Andersen, der er aktierådgiver i Danske Bank.

De amerikanske aktier steg marginalt onsdag, og futures for det tyske DAX-indeks stiger 0,4 pct. torsdag morgen.

Hvis det danske marked skal følge den udvikling, er der lagt op til plusser for C20 Cap-indekset, som onsdag lukkede 0,4 pct. højere i 1168,07.

- Det bliver ikke bulder og brag på det danske marked, men det er positivt, at der ikke kom store overraskelser på rentemødet, som kunne rykke markant ved forventningerne i markedet, siger Lars Skovgaard Andersen.

425113042.jpg

Han henviser til, at markedet ifølge Bloomberg nu ser omkring 63 pct. sandsynlighed for en amerikansk renteforhøjelse i år mod omkring 53 pct. inden rentemødet.

- Det er positivt, at det kun har skubbet en smule til forventningerne. Kan man gøre det i små bidder, bør det i hvert fald ikke være negativt for aktier, at centralbanken er så positiv på amerikansk økonomi, at den holder fast ved at skulle hæve renterne, siger Lars Skovgaard Andersen.

I USA havde finansaktierne en positiv onsdag, og torsdag vil der derfor være fokus på Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, mens selskaber som Novo Nordisk, Coloplast, Lundbeck og Novozymes kan glæde sig over en styrkelse af dollar.

Sidstnævnte har desuden været under luppen hos finanshuset Bernstein, der ifølge Bloomberg har løftet kursmålet til 350 kr. fra 330 kr. og gentaget den positive anbefaling "outperform" for enzymaktien, der onsdag steg 1,7 pct. til 320,50 kr.

Bavarian Nordic holder torsdag kapitalmarkedsdag i New York, hvor der kan komme nyt fra biotekselskabet, der har haft en svær periode på børsen efter sidste uges floppede studie med kræftmidlet Prostvac. Aktien faldt onsdag 2,2 pct. til 240,50 kr. og er dykket små 46 pct. siden i fredags.

I samme sektor har der været nyt fra Veloxis, som skal på udkig efter en ny driftsdirektør, da Alastair McEwan har sagt op. Veloxis-aktien faldt onsdag 0,5 pct. til 0,94 kr. og er dykket 13 pct. i år.

/ritzau/FINANS

425113042.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen