Berlingske Business

Aktier Asien: Negativ undertone efter forrygende uge

Der er en let negativ undertone på de fjernøstlige aktiemarkeder fredag morgen.

Der lader til at være påbegyndt en let gevinsthjemtagning efter ugens markante stigninger, der - ikke mindst torsdag - fandt vej til markedet i kølvandet på onsdag aftens referat fra det seneste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- Federal Reserve har gjort det klart, at dens basisvurdering er en renteforhøjelse i december, og hvis den skulle ændre på det, vil det give kraftige dønninger i markedet. Det har været meget positivt for markederne i indeværende uge, siger markedsstrateg Evan Lucas fra IG Ltd i Melbourne til Bloomberg News.

I Tokyo har Federal Reserves udsigter givet anledning til en mindre styrkelse af den lokale valuta, yen, hvilket nu får investorerne til at hive lidt gevinst hjem.

- Yen er faldet til under 123 per dollar, hvilket tynger de japanske aktier. Nikkei 225 har prøvet at nå op på 20.000, men er blevet skubbet tilbage et par gange. Overophedning spøger stadig lidt i investorernes sind, siger chefstrateg Juichi Wako fra Nomura Holdings i Tokyo til Bloomberg News.

Det toneangivende aktieindeks, Nikkei 225, falder 0,3 pct., og det bredere Topix-indeks dropper med 0,2 pct.

I Kina er markederne mere positive. En blandet morgen er efter frokost omsat til stigninger i Shanghai Composite på 0,5 pct. og på 0,2 pct. for CSI 300. Modsat falder Hang Seng i Hongkong 0,2 pct.

Blandt de øvrige markeder er der et fald i Taiwans Taiex-indeks på 0,1 pct., og Singapores Straits Times-indeks dropper 0,5 pct., mens Sydneys ASX-indeks står til at lukke med et plus på 0,3 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med marginale udsving tæt på nul.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen