Berlingske Business

Aktier: Asiatiske investorerne kommer skidt fra start

JAPAN-ECONOMY-FINANCE-STOCKS
Foto:

De asiatiske aktieinvestorer er kommet skidt fra start i denne uge.

Usikkerheden om den kinesiske vækst lurer fortsat, og trods de mange regeringstiltag for at støtte op om markederne på det kinesiske fastland, fortsætter kursfaldene. Skuffelse over, at der ikke er kommet nyt tiltag til i weekenden efter fredagens skuffende kinesiske PMI-indeks, får igen de investorer, som kan sælge, til at afhænde, hvad de kan.

Samtidig lurer onsdagens afslutning af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, der kan løfte lidt mere af sløret for timingen af den første amerikanske renteforhøjelse siden 2006.

- Aktiemarkederne vil sandsynligvis forblive volatile, da vi fortsat er i en sæsonmæssigt svag periode på året for aktier. Usikkerheden er fortsat til stede vedrørende den kinesiske økonomiske vækst og en sandsynlig renteforhøjelse fra Federal Reserve ligger og venter forude i år, siger markedsstrateg Shane Oliver fra AMP Capital Investors i Sydney til Bloomberg News.

I Tokyo læner investorerne sig op ad de amerikanske kolleger, der fredag sendte Wall Street ned.

Nikkei-indekset falder 1,0 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 1,1 pct.

I Kina har markedsdeltagerne igen foksu på opbremsningen i væksten. Hvor fredag bød på de skuffende lave PMI-tal er det mandag et fald i den kinesiske industris overskud på 0,3 pct. i juni som bekymrer.

For godt nok viger priserne i takt med at råvarepriserne er faldet, men at det også er kommet til faldende overskud, understreger vækstnedgangen.

Trods de mange krav, påbud og tiltag fra myndighedernes side for at holde markedet oppe falder Shanghai Composite 2,4 pct., og CSI 300-indekset dropper 2,6 pct. Det går ikke meget bedre på det frie marked i Hongkong, hvor Hang Seng indekset falder 2,5 pct.

Blandt de øvrige børser falder Taiwans Taiex-indeks 1,6 pct., mens Sydkoreas Kospi-indeks dropper 0,4 pct. og Singapores Strait Times dykker 0,9 pct.

Mandag morgen ligger de amerikanske futures med små udsving om nulpunktet efter at være startet positivt i den asiatiske handel.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 -1,0

Topix -1,1

Hongkongs Hang Seng -2,5

China Shanghai Composite -2,4

China CSI 300 -2,6

Taiwan Taiex -1,6

Sydkoreas Kospi -0,4

Indiens BSE Sensex -0,6

Singapores STI -0,9

Sydney ASX 200 -0,2

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.00

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen