Berlingske Business

Aktier: Apple stiger til vejrs frem mod regnskab

Teknologigiganten Apple er i fremmarch på det amerikanske aktiemarked forud for selskabets regnskab sent mandag, og det er med til at trække markedet i USA i plus fra ugens start.

Efter kort tids handel stiger Apple-aktien 1,8 pct. til 132,57 dollar, mens de tre toneangivende amerikansk indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, stiger 0,2-0,3 pct.

Nasdaq, der indeholder mange af de store it-selskaber, satte i sidste uge indeksrekord for første gang siden it-boblen i år 2000, og et sæt solide tal fra Apple vil formentlig kunne give ny rekord, vurderer Michael James, der er aktiechef ved Wedbush Securities i Los Angeles.

- Handlerne er forsigtige optimister omkring, at et godt regnskab fra Apple og andre teknologiselskaber kan fortsætte med at drive Nasdaq længere op. Hvis det sker, vil vi formentlig se markedet rykke mod nye højder, siger Michael James til Bloomberg News.

På forhånd er der ifølge Bloomberg News en forventning om, at teknologigiganten kan løfte overskuddet med mere end 20 pct. i kvartalet, hvor der samtidig er en forventning om, at salget af iPhones i Kina vil overgå salget i USA for første gang.

Stigningerne på aktiemarkedet generelt kommer udover udsigten til et stærkt Apple-regnskab blandt andet af, at der er kommet nye toner fra Grækenland forud for åbningen. Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, er ifølge den tyske tabloidavis Bild klar til at gennemføre en række reformer, der skal sikre Grækenland en hjælpende hånd fra de øvrige lande i eurosamarbejdet.

Ifølge den tyske avis vil Tsipras blandt andet indføre en luksusskat, og derudover er han klar til at udskyde planer om at forhøje minimumslønnen i det sydeuropæiske land.

Selskabsmæssigt har der kort før handelsstart været fokus på en stor milliardhandel i medicinalsektoren, som ser ud til at gå op i røg. I hvert fald har kopiselskabet Mylan afvist et bud fra israelske Teva, hvilket blandt andet skyldes, at Mylan mener, at buddet på omkring 40 mia. dollar er for lavt, skriver Bloomberg News.

Derudover vurderer Mylan ikke, at en eventuel fusion kan blive godkendt af konkurrencemyndighederne. Mylan-aktien sætter sig 2,6 pct. og handles i 74,11 dollar i den indledende handel.

Blandt de lidt mindre selskaber har der mandag været regnskab fra Plantronics, som konkurrerer med danske GN Store Nords headset-division, GN Netcom.

Plantronics opnåede i fjerde kvartal, der sluttede ved udgangen af marts, en justeret indtjening per aktie på 0,72 dollar. Det var en tilbagegang fra 0,74 dollar i samme periode året før, men markant højere end forventningen blandt analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde ventet et overskud på 0,61 dollar per aktie.

Plantronics omsætning i fjerde kvartal landede på 200,8 mio. dollar. Det var en tilbagegang på 4 pct. fra fjerde kvartal sidste år, men stort set på linje med det ventede, hvilket skal ses i lyset af, at den amerikanske koncern kom med en nedjustering i slutningen af marts, hvori der fremgik en forventning om en omsætning på omkring 200 mio. dollar.

Plantronics-aktien stiger 1,7 pct. til 56,92 dollar fra start.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen