Berlingske Business

Aktier: Apple og råvarerne gav moderate fald i Europa

MARKETS EUROPE STOCKS/
Samlet faldt Stoxx 600-indekset 0,6 pct., og der var lignende fald i Frankrig og Tyskland, mens London-børsen var tynget endnu mere af de mange mineaktier. Foto:

De var fald på de fleste børser i Europa onsdag, blandt andet oven på de faldende råvarepriser, der vejer tungt på aktier i minesektoren.

Desuden blev selskaber i halvlederbranchen presset af regnskabet fra Apple tirsdag aften, der trods rekordsalg af iPhones ikke levede op til markedets forventninger.

- Det har tydeligvis konsekvenser for selskaber i hele verden, siger analysechef Daniel Murray fra EFG Asset Management til Bloomberg News om Apples lidt skuffende tal.

Kvartalsregnskab fra Danske Bank

- Jeg tolker det seneste salg af råvarer som en delvis afspejling af en stærkere dollar samt frygt for Kina. Der er ikke noget af det, der ser ud til at forsvinde i den nærmeste fremtid, fortsætter analysechefen.

Samlet faldt Stoxx 600-indekset 0,6 pct., og der var lignende fald i Frankrig og Tyskland, mens London-børsen var tynget endnu mere af de mange mineaktier.

Midt i den generelle pessimisme kunne Danske Bank bryste sig af en femteplads i indekset takket være regnskabet for andet kvartal. Høje gebyrindtægter, lave omkostninger og den første tilbageførsel på nedskrivningskontoen i mere end otte år, samt en opjustering, gav luft under aktien, der steg 3,3 pct.

Også Vestas og Jyske Bank var med i top 10 i det brede indeks.

Højest fløj dog Easyjet, der i sit regnskab opjusterede prognosen for det skæve regnskabsår. Indenrigsflyvninger i Storbritannien og ruter til stranddestinationer i Europa var givtige for selskabet, som nu tror på en stigning i årets overskud på op mod 14 pct. Aktien steg 4,6 pct. til 1743 pence.

I den modsatte ende var BHP Billiton blandt de hårdt ramte aktier i minesektoren. Råvaregiganten har tænkt sig at skrue ned for produktionen af olie, kobber og kul i det netop startede regnskabsår på grund af de lave priser i markedet. Kun jernmalm har det australsk-britiske selskab tænkt sig at øge produktionen af. Aktien faldt 5,6 pct. til 1182 pence.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen