Berlingske Business

Aktier: Apple dykker efter rygter sammen med resten af markedet

Spændinger forud for weekendens G7-topmøde i Canada har været med til at få investorerne til at søge mod mere sikkerhed, og det rammer også de amerikanske aktier, der falder en smule ved handelsstart fredag.

Det brede S&P 500-indeks falder med 0,2 pct., mens Nasdaq går 0,5 pct. tilbage. Dow Jones-indekset taber desuden 0,2 pct.

G7-mødet, der afholdes i Canada i weekenden, ventes at byde på diskussioner omkring den verserende handelskonflikt med USA i spidsen, og forud for mødet har flere udtrykt utilfredshed med den amerikanske præsidents, Donald Trumps, toldsatser.

I både Asien og Europa blinker aktiemarkederne rødt, mens investorerne i stedet har søgt mod japanske yen og obligationer, der er kendetegnet ved at være såkaldte "sikre havne" at placere sine penge i, når der er uro i markederne.

Teknologigiganten Apple sendes ned kort tid efter børsåbningen, efter at mediet Nikkei med henvisning til unavngivne kilder i branchen har kunnet berette om, at Apple angiveligt har meddelt sine underleverandører, at de skal forberede sig på et fald i antallet af bestilte komponenter til iPhones på 20 pct. i andet halvår sammenlignet med samme periode året før.

Det har fået flere underleverandører til at dykke markant på børserne i Europa, og ved handelsstart falder Apple-aktien også 1,5 pct.

Set hen over sektorerne klarede energiaktierne sig bedst torsdag, da olieprisen steg med 1,9 pct. i USA. Sektoren vandt 1,6 pct. i S&P 500-indekset. Fredag tager olieprisen igen en lille puster, og den amerikanske WTI-olie falder 0,1 pct. Det smitter af på energiaktierne, der rykker meget lidt på sig ved handelsstart.

I energisektoren falder olieselskabet Chevron med 0,2 pct. fredag, mens Exxon Mobil taber 0,1 pct. Omvendt stiger Devon Energy med 0,7 pct. - på trods af et løftet kursmål fra Mitsubishi UFJ Financial Group.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen