Berlingske Business

Aktier: Apple blev belønnet for regnskab - rekorder i store indeks

US-LIFESTYLE-APPLE
Fredag belønnede investorerne Apple med en stigning på 2,6 pct., efter at elektronikgiganten Apple torsdag efter børslukketid leverede et stærkere regnskab end ventet og desuden kom med en opløftende prognose for første kvartal af sit nye regnskabsår. Foto:

De tre ledende amerikanske aktieindeks gik alle på weekend i rekord fredag, og særligt i det teknologitunge Nasdaq-indeks var der positiv stemning på ugens sidste handelsdag.

Forud for børsåbningen havde investorerne fået nyt fra den amerikanske jobrapport for oktober, der var lidt til den skuffende side. I alt kom 261.000 i beskæftigelse uden for landbruget mod ventet 313.000. Arbejdsløsheden faldt til 4,1 pct. fra 4,2 pct., og den gennemsnitlige timeløn steg mindre end ventet på årsbasis.

»Jobrapporten styrker vores udsigter for en langsom og stabil forbedring på arbejdsmarkedet, der skal drive et sundt forbrugsniveau. Tallene styrker også Feds (Federal Reserves, red.) syn på, at den kan fortsætte med at langsomt at hæve renterne,« siger Samer Samana, global strateg hos Wells Fargo Investment Institute, til Reuters

S&P 500-indekset steg 0,3 pct. og lukkede i 2587,84. Dow Jones-indeks sluttede med en gevinst på 0,1 pct. i 23.539,19, mens Nasdaq-indekset endte dagen med en gevinst på 0,7 pct., hvilket sendte indekset op til 6764,44.

pix-Mate 10

Stigningerne betød ifølge Reuters, at der blev sat rekord i alle tre indeks, og Howard Silverblatt, indeksanalytiker hos S&P Dow Indicies, fortæller til nyhedsbureauet, at regnskabssæsonen har budt på en del positive overraskelser, og at flere selskaber end normalt har overgået forventningerne i markedet.

Fredag belønnede investorerne Apple med en stigning på 2,6 pct., efter at elektronikgiganten Apple torsdag efter børslukketid leverede et stærkere regnskab end ventet og desuden kom med en opløftende prognose for første kvartal af sit nye regnskabsår.

I de tre måneder frem til udgangen af september, der udgør Apples fjerde kvartal, omsatte selskabet for 52,6 mia. dollar, hvilket var 12 pct. mere end i samme periode året før og klart over forventningerne på 50,7 mia. dollar ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Samtidig kunne selskabet fremvise en indtjening per aktie på 2,07 dollar, mens analytikerne havde regnet med et overskud på 1,87 dollar per aktie.

pix-Taiwan

Efter amerikansk børslukketid har Berkshire Hathaway, rigmanden Warren Buffetts investeringsselskab, fremlagt regnskab for tredje kvartal. Selskabets indtjening faldt 43 pct. på grund af en forsikringstab på 1,4 mia. dollar som følge af orkanerne Harvey, Irma og Maria samt jordskælvene i Mexico.

Samlet endte indtjeningen på 4,07 mia. dollar i kvartalet, hvilket svarer til omkring 1,65 dollar per B-aktie.

Aktien faldt omkring 1 pct. i eftermarkedet.

pix-Hongkong

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen