Berlingske Business

Aktier: Applaus til regnskaber fra TDC og Coloplast

coloplast

Regnskaberne fra TDC og Coloplast satte dagsordenen i tirsdagens danske aktiemarked, og de blev begge modtaget med applaus. TDC-aktien sluttede 3,8 pct. højre i 37,38 kr., mens Coloplast helt i indekstoppen steg 9,3 pct. til 529 kr.

Også William Demant Holding og den tunge Novo-aktie bidrog til en stigning i det samlede C20 Cap-indeks til 990,26 - eller med 0,8 pct. i forhold til mandagens lukkeniveau.

- Coloplast har i særdeleshed taget overskrifterne. Der var mange, der måske drog et lettelsens suk, da de så regnskabet og især forventningerne til det nye år. De overraskede til den positive side, konstaterer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen.

Coloplast omsatte i fjerde kvartal af sit forskudte regnskabsår 2014/15 for 3621 mio. kr. mod 3214 mio. kr. i samme periode sidste år. Analytikere havde ventet et salg på 3611 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

Bundlinjen var skæmmet af en hensættelse på 3 mia. kr., som Coloplast annoncerede i forbindelse med en nedjustering i slutningen af september. Dermed fik medicokoncernen et underskud på 1422 mio. kr. Det skal sammenlignes med et overskud på 841 mio. kr. i tredje kvartal sidste år og forventninger om et tab på 1473 mio. kr. blandt analytikerne.

Coloplast venter en organisk vækst på 7-8 pct. i lokal valuta i 2015/16 mod ventet 8 pct. blandt analytikere, mens forventningerne til driftsmarginen er 33-34 pct. mod analytikernes prognose på 33 pct.

Alm. Brand Markets kvitterede for regnskabet med et løft af kursmålet til 530 kr. fra 490 kr.

Lettelse prægede også modtagelsen af TDC's regnskab. Teleselskabet omsatte i tredje kvartal for 5898 mio. kr. Her havde analytikerne ifølge data indsamlet af Ritzau Estimates ventet 5982 mio. kr.

Men TDC's driftsoverskud før af- og nedskrivninger endte på 2537 mio. kr. mod 2512 mio. kr. i samme periode sidste år, og på den post havde analytikerne ventet et driftsoverskud på 2503 mio. kr. TDC fastholdt i regnskabet forventningerne til hele 2015.

I formiddagstimerne trak teleaktien helt til tops i C20 Cap med en stigning, der en overgang var på mere end 7 pct.

- Men den døde jo lidt her hen over middag. Der er jo stadig udfordringer, og det er jo i særdeleshed dividende-spørgsmålet, der trænger sig på. Og TDC sagde på telekonferencen, at 2016 vil være et udfordrende år. Men regnskabet var en lille smule til den bedre side, noterer Ole Kjær Jensen.

Udbyttet har været et tema for den pressede aktie og TDC's topchef, Pernille Erenbjerg, udtalte i forlængelse af regnskabet, at det endnu er for tidligt at sige noget sikkert om udbyttet næste år, men at indtjeningen formentlig kommer under pres igen, og det betyder, at der alt andet lige er færre penge at betale udbytte af.

Høreapparatkoncernen William Demant Holding var begunstiget af at have fået anbefalingen hævet til "overvægt" fra "ligevægt" og kursmålet løftet til 714 kr. fra 532 kr. hos Morgan Stanleys analytikere. WDH-aktien steg 4,4 pct. til 620 kr.

Novo Nordisk-aktien var også med på den grønne bølge med en stigning på 1,5 pct. til 368,80 kr. uden selskabsspecifikke nyheder. Men det rimer meget godt med mandagens pæne stigning for amerikanske biotek- og medicinalaktier.

Tæt på bunden af C20 lukkede Danske Bank med et fald på 1,2 pct. til 188,20 kr.

- Danske bank klarede sig jo pænt i går, men generelt, så ser vi jo noget fald i finansaktierne i Europa i dag, forklarer Ole Kjær Jensen.

Uden for eliteindekset kom Bavarian Nordic med regnskab med et ventet underskud, mens forventningerne til 2015 blev fastholdt. Omsætningen blev i årets tredje kvartal 79,1 mio. kr. mod 225,2 mio. kr. i tilsvarende periode af 2014. Nettounderskuddet blev 49,6 mio. kr. mod 18,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Bavarian-aktien lukkede uændret i 271,50 kr.

Nordjyske Bank opjusterede forventningerne til basisindtjeningen før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og betalinger til indskydergarantifonden til niveauet 360-380 mio. kr. fra 320-360 mio. kr. for 2015. Det gav anledning til en stigning på 0,4 pct. til 113 kr.

Plastkoncernen SP Group meldte om omsætning på 335,2 mio. kr. i tredje kvartal mod 298,2 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år, mens driftsresultatet (EBIT) voksede til 24,4 mio. kr. fra 17,6 mio. kr. Samtidig blev forventningerne også her opjusteret.

Aktien steg 0,9 pct. til 331 kr.

Og Københavns Lufthavne (KBHL) rapporterede om et rigtig solidt tredje kvartal, hvor særligt flere rejsende og godt gang i butikkerne i lufthavnen i Kastrup sikrede flotte resultater. For hele regnskabsåret opjusteredes resultatforventningerne.

KBHL omsatte for 1125 mio. kr. i tredje kvartal mod 1070 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Det blev omsat til et driftsresultat (EBIT) på 508 mio. kr. mod 482 mio. kr. et år tidligere. Reaktionen var et løft for aktien på 0,5 pct. til 3261 kr.

Uden afsæt i regnskab hævede Jyske Bank sit kursmål for Rockwool-aktien til 1200 kr. fra 1030 kr. og fastholdt købsanbefalingen af aktien, der steg 1,88 pct. til 1087 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen