Berlingske Business

Aktier: Analytikerne ser med mildere øjne på Carlsberg og GN

US-DOW-JONES-INDUSTRIAL-AVERAGE-CLOSES-55-POINTS-LOWER
Arkivfoto. Carlsberg og GN Store Nord kan være blandt de aktier, der bevæger sig mandag morgen på børsen i København efter lidt positiv opmærksomhed fra analytikerkorpset. Foto:

Carlsberg og GN Store Nord kan være blandt de aktier, der bevæger sig mandag morgen på børsen i København efter lidt positiv opmærksomhed fra analytikerkorpset. Generelt er der dog relativt sommerstille på de europæiske børser og ikke udsigt til store udsving.

Fredag blev de toneangivende indeks presset ned, da en negativ stemning greb investorerne i Europa oven på en styrkelse af euro over for dollar, hvilket presser de eksporttunge selskabers indtjening. Herhjemme faldt C20 Cap-indekset 0,7 pct. og sluttede ugen med et samlet fald på 0,5 pct. trods en indeksrekord mandag.

I løbet af mandagen kan stemningen blive påvirket af de mange foreløbige PMI-indeks, der offentliggøres for både servicesektoren og industrien i diverse europæiske økonomier samt i USA. Mødet i Opec, og dets potentielle effekt på olieprisen, vil der også blive holdt øje med.

Carlsberg kan være i fokus efter en analyse fra Berenberg, der har kigget nærmere på bryggeribranchen. Carlsberg gør sig fortsat kun fortjent til anbefalingen »hold« hos den tyske bank, der dog sætter et nyt kursmål på 652 kr. mod tidligere 577 kr. Carlsberg-aktien kostede dog fredag 689 kr.

USA-STOCKS/

Berenberg fastholder i analysen også anbefalingen »hold« af Heineken, mens Anheuser-Busch Inbev stadig foretrækkes med anbefalingen »køb«. Berenberg kigger især i analysen på det vietnamesiske marked, hvor to væsentlige aktieposter i bryggerierne Sabeco og det mindre Habeco snart kommer i spil. Carlsberg er allerede delejer af sidstnævnte.

GN Store Nord er også i positiv analytikerfokus, da schweiziske UBS har hævet kursmålet for høreapparatsaktien. Det løftes til 186 kr. fra 171 kr. og er dermed stadig en anelse under den aktuelle kurs, da GN-aktien lukkede i 188,90 kr. fredag. Anbefalingen er da også fortsat "hold", viser data fra Bloomberg.

Den europæiske luftfartsindustri var i negativt fokus sidste uge takket være lidt svage regnskabstal fra Deutsche Lufthansa og Easyjet. Mandag har Ryanair fulgt trop med et kvartalsregnskab, hvor overskuddet og passagertrafikken var stigende, men hvor der fortsat advares om pres på billetpriserne. Det kan påvirke aktien i SAS, der torsdag og fredag faldt samlet 4,3 pct. til 15,40 kr.

Mandagens kalender er tom for danske regnskaber, mens der tirsdag kommer tal fra islandske Össur, der også er noteret i København.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen