Berlingske Business
09:19Svenskere forsinker købet af Nets - tilbudsperiode forlænges

Aktier: Amerikanske jobtal gik hen over hovedet på markedet

GERMANY ECONOMY SHIPPING
Foto:

De danske investorer lod amerikanske jobtal gå hen over hovedet fredag. De cementerede også mere eller mindre en amerikansk rentestigning senere i december, så lå det danske eliteindeks næsten uændret efter offentliggørelsen fredag eftermiddag.

C20 Cap faldt med 0,3 pct. til indeks 957,91. Over ugen er indekset faldet med 1,2 pct.

Samlet bød dagen på et mere rødt end grønt marked, hvor investorerne blandt andet ikke rigtig kunne blive enige, om hvilken kurs A.P. Møller-Mærsk burde tage - efter fremgang, så endte B-aktien med et fald på 0,3 pct. til 9910 kr.

Faldet kom på trods af, at Nykredit løftede anbefalingen af aktien til "køb" fra "sælg" og satte kursmålet op til 12.100 kr. fra 10.300 kr. af efter torsdagens meddelelse om opkøbet af Hamburg Süd. Opkøbet gav ifølge Nykredit "strategisk god mening og kan lette vejen til værdiskabelse for Maersk Line".

Mads Zink, der er der er chefhandler i Danske Bank, påpeger, at der stadig er meget, markedet ikke ved om købet.

- Vi famler lidt i blinde - og det er nok derfor, at aktien ikke kunne finde retningen. Vi ved jo endnu ikke, hvad betalingen for Hamburg Süd har været, eller hvilke synergier Maersk Line regner med. Samlet ser vi det som et interessant opkøb - men markedet famler lidt, fordi vi ikke kender detaljerne endnu, siger Mads Zink til Ritzau Finans.

Set over dagen var markedet dog præget af en mere tilbageholdende stemning, hvor der blev hjemtaget profit.

UDSALG I NOVO

Med blandt de aktier, der endte i plus, var Novo Nordisk, hvis aktie har været gennem et veritabelt stormvejr på grund blandt andet på prispres i USA - og aktiekursen er siden 1. august faldet med næsten 38 pct.

- Udlandet har solgt netto ud af Novo-aktier i 82 ud af 83 dage siden 1. august. Også på de dage, hvor der har været gode nyheder. Og det sker også i dag, siger Danske Banks chefhandler.

Novo steg med 0,7 pct. til 237,60 kr.

BANKSEKTOR LÅ UNDERDREJET

De danske bankaktier klarede sig nogenlunde helskindede gennem fredagen, på trods af at den var den sektor, der klarede det dårligst ude Europa. Samlet faldt underindekset banker med omkring 1,4 pct. i det brede Stoxx 600-indeks.

- Det er især de italienske banker, der lå underdrejede i dag. Det sker forud for det italienske valg om en ændring af forfatningen på søndag. Og når de italienske - og sydeuropæiske - banker klarer sig dårligt, så er der en tendens til at gå i nordiske bankaktier, siger Mads Zink.

Danske Bank endte i plus 0,5 pct. til 205 kr., mens Nordea og Jyske Bank faldt med henholdsvis 0,3 pct. til 72,85 kr. og 0,5 pct. til 307,60 kr.

GOLDMAN UDE MED KNIVEN

I bunden af indekset endte Novozymes, som den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs nedjusterede. Finanshuset skar en luns af kursmålet for Novozymes til 231 kr. mod tidligere 278 kr. med en fortsat "neutral" anbefaling, fremgik det af Bloomberg News.

Novozymes faldt med 2,0 pct. til 230,60 kr. kun overgået af Vestas, der faldt med 2,8 pct. til 437,50 kr. uden nyt for selskabet.

Den mest stigende aktie blev fredag medicinalselskabet Lundbeck, der steg med 1,7 pct. til 268,60 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen