Berlingske Business

Aktier: Amerikanske aktier lukkede med pæne stigninger

US-DOW
Foto:

De amerikanske aktieinvestorer var ikke i tvivl om, at de seneste dages zig-zag kurs i aktiemarkedet var vejen frem på Wall Street tirsdag. Så modsat mandagens dyk, lukkede de amerikanske aktier med ganske pæne stigninger.

Baggrunden var en stigning i detailsalget i august, der trods en lavere stigningstakt end ventet dog ikke viste nedgang.

S&P 500-indekset lukkede tirsdag med en stigning på 1,3 pct. til 1978,09. De tunge aktier i Dow Jones øgede med 1,4 pct. til 16.599,85, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset endte dagen med et plus på 1,1 pct. til 4860,52.

JAPAN-STOCKS

Markedet var dog tyndt op til det to dage lange pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, der starter onsdag. Modviljen mod at blive fanget med uønskede positioner gav sig udtryk i en manglende interesse, hvilket begrænsede omsætningen, der løb op i 740 mio. aktier på New York Stock Exchange og 1,5 mia. aktier på Nasdaq-børsen.

Det amerikanske detailsalg steg 0,2 pct. på månedsbasis, mens økonomerne ifølge Bloomberg News ventede en stigning på månedsbasis på 0,3 pct.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var væksten i detailsalget på 0,3 pct. i august, hvor analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på 0,4 pct.

Den store overraskelse lå i revideringen af juli-dataene, hvor stigningen nu lød på 0,7 pct. mod hidtil 0,6 pct., mens det eksklusive bil- og benzinsalg nu var på 0,7 pct. mod hidtil 0,4 pct.

- Investorerne har været bekymrede over en mulig afsmittende effekt fra Kina, og det er bare ikke sket. Vi så en temmelig god stigning i detailsalget i august og en opadgående revision i juli-dataene, hvilket holder BNP på sporet af en vækstrate på 2,5-3 pct. i tredje kvartal, vurderer chefstrateg John Canally fra LPL Financial Corp i Boston over for Bloomberg News.

Generelt var tirsdagens nøgletal dog ikke opløftende. Industriproduktion faldt 0,4 pct. i august, hvilket var mere end økonomernes estimat på minus 0,2 pct. Men også her blev juli revideret op til plus 0,9 pct. mod den hidtidige stigning på 0,6 pct.

Heller ikke erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire Manufacturing-indekset, var flatterende. Tillidsindekset steg til minus 14,67 fra minus 14,92 måneden før, mens økonomerne havde ventet et indeks på minus 0,50.

Det halvsløje nøgletal kunne dog ikke få investorerne til andet end at trække på skuldrene i det positive marked.

Alle ti sektorer i S&P 500-indekset steg, og otte af dem kunne fremvise stigninger på mindst 1 pct.

Finanssektoren lagde sig i front efter massive stigninger i obligationsrenterne, hvilket ifølge investorerne vil føre til højere rentabilitet for bankerne. JPMorgan Chase steg 1,9 pct., Citigroup øgede 2 pct., og Bank of America lukkede med et plus på 2,2 pct.

Pakketransportselskabet UPS meldte om en forventet stigning i pakkemængderne i efteråret, og aktien steg efterfølgende 3,6 pct.

Teknologiselskabet Hewlett-Packard oplyste efter børstid om planer om at skære yderligere 25.000 til 30.000 arbejdspladser væk i et restruktureringsprogram med besparelser på 2,7 mia. dollar. Aktien faldt 0,2 pct. i eftermarkedet.

Onsdag morgen er det dog slut med den positiv tone. De amerikanske aktiefutures handles med fald på godt 0,3 pct. ved 6-tiden dansk tid.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen