Berlingske Business

Aktier: Amerikanske aktier kravlede igen langsomt højere

Det amerikanske aktiemarked lukkede med mindre stigninger torsdag, mens investorerne evaluerede udtalelser og indikationer fra den amerikanske centralbanks topfolk og ikke mindst dens pengepolitiske komité.

S&P 500-indekset lukkede med et plus på 0,2 pct. til 2187,02. De tunge aktier i Dow Jones steg 0,1 pct. til 18.597,70, mens Nasdaq-papirerne sluttede dagen med et plus på 0,2 pct. i 5240,15.

- Markedet ligger og hygger sig. Der er ingen grund til, at det skal falde, så vi hænger bare på, mens det langsomt bevæger sig højere, siger investeringsstrateg Randy Warren fra Warren Financial Service & Associates i Pennsylvania til Bloomberg News.

Omsætningen var da også i den absolut lave ende, idet dagens køb og salg kun nåede op på godt to tredjedele af normalen.

FED PÅ BANEN

Adskillige af Federal Reserves, Feds, topfolk har kommenteret den økonomiske udvikling de seneste dage.

Tirsdag sagde William Dudley, chef for afdelingen i New York, at låneomkostningerne kan stige i år, og torsdag var meldingen fra San Franciscos chef John Williams, at en renteforhøjelse bør komme "hellere førend senere".

Onsdagens referat af det pengepolitiske møde i juli viste dog et stærkt splittet renteudvalg, hvilket indikerer en lav rente en rum tid endnu.

GODE NØGLETAL

Fra datafronten viste 262.000 amerikanere sig som førstegangsledige i sidste uge - lidt færre end de ventede 265.000 nye ledige.

Og indekset over erhvervslivets forventninger fra Fed i Philadelphia for august viste som ventet en stigning til 2,0 fra minus 2,9, mens de ledende indikatorer steg 0,4 pct. i juli, hvilket var lidt bedre end konsensus på 0,3 pct.

ENERGI KLATREDE HØJERE

Syv af de ti sektorer i S&P 500-indekset lukkede i plus, og især energiselskaberne var efterspurgte. Segmentet steg 1,8 pct. efter endnu en dag med prisstigninger i oliemarkedet, hvor Brent-olie overskred 50 dollar per tønde, og WTI-olie brød 48-dollar-niveauet per tønde.

Marathon Oil lagde 6,2 pct. til den næsten 20 pct.s store stigning fra sidste uge efter en opjustering af aktien fra Bank of America, der nu anbefaler "køb" mod hidtil "neutral".

Også Kinder Morgan modtog en frisk købsanbefaling - i dette tilfælde fra Morgan Stanley. Kinder Morgan lukkede 4,4 pct. højere.

De to store selskaber i energisektoren Chevron og Exxon steg henholdsvis 1,1 pct. og 0,7 pct.

SVINGENDE REGNSKABER

Supermarkeds-sværvægteren Wal-Mart overraskede med højere overskud og større omsætning end ventet. Koncernen opjusterer samtidig forventningerne, og investorerne kvitterede med at sende aktien 1,9 pct. op.

It-giganten Cisco rapporteret et bedre resultat end ventet sent onsdag, men analytikerne fokuserede mere på koncernens problemerne med skiftet fra hardware-producent til softwareudbyder. Cisco faldt 0,8 pct.

Den amerikanske tøj kæde Gap skuffede efter børstid, hvor et sæt forventninger præget af omstruktureringsomkostninger blev fremlagt.

Selve regnskabet var lidt over forventningerne, men aktien faldt alligevel 1,9 pct. i eftermarkedet.

Fredag morgen ligger de asiatiske aktiemarkeder med lettere positiv trend, mens de amerikanske futures falder lidt under 0,1 pct.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen