Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Amerikansk samarbejde giver Novozymes vinger

Novozymes' begejstring for samarbejdet med giganten Monsanto hiver aktien i vejret.

Det danske enzymselskab Novozymes er meget begejstret for samarbejdet med den amerikanske landbrugsgigant Monsanto. Over for Børsen melder man, at et fælles projekt om at øge produktiviteten i landbruget kan gå hen og blive større end enzymforretningen på lang sigt. Og det er en melding, der falder i god jord hos investorerne.

Novozymes lægger tirsdag ud med den største stigning i C20 Cap-indekset på 2,8 pct. til 325 kr.

Generelt holder optimismen holder tilsyneladende stand omkring de græske gældsforhandlinger, og det afspejler sig i endnu en dag med stigning på det danske aktiemarked. C20 Cap-indekset har atter krydset den magiske grænse på 1000 og stiger med 0,6 pct. til 1004,5 efter fem minutters handel på fondsbørsen.


Det er håbet om en løsning omkring Grækenland, der er med til at løfte investorernes humør. Ifølge EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker er der tegn på, at der kan komme en græsk aftale i stand i løbet af indeværende uge.


- Usikkerheden omkring den græske gældssituation har ligget som en dyne over de europæiske aktiemarkeder de senest par måneder, men lidt lys for enden af tunnelen sendte i går de europæiske aktier til vejrs anført af de græske, der steg knap 10 pct., skriver seniorstrateg Tine Choi Danielsen fra Nordea i en kommentar.


- Så længe der er håb om en aftale, og meldingerne fra EU er positive, vil det understøtte aktiemarkederne, hvorfor vi kan se frem til endnu en dag med positiv stemning på aktiemarkederne, påpeger hun.


TDC var mandagens topscorer på børsen med en fremgang på 4,6 pct. til 51,65 kr. Aktien er dog blandt blot tre aktier i rødt tirsdag i C20 Cap-indekset. TDC falder tirsdag morgen med 1 pct. til 51,15 kr. kun overgået af William Demant, der falder med 1,9 pct. til 532 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.


- Vi ser stigningen som en god mulighed for at sælge aktien, skriver Nordea i sin morgenrapport tirsdag.


Mandagens stigning kom blandt andet efter fusionssnak i den franske telesektor. Samtidig kan der være en smule grus i maskineriet for den planlagte fusion mellem konkurrenterne Telenor og Teliasoneras danske forretninger. Ifølge Reuters vil EU-Kommissionen nemlig lægge pres på de to selskaber for at gøre indrømmelser i den planlagte sammenlægning i Danmark.

Men trods det nedjusterer Nomura tirsdag TDC-aktien til "reducer" fra "neutral", og sænker kursmålet med 3 kr. til 46 kr. Nordea har anbefalingen "sælg" for TDC og har tirsdag fået selskab af Nomura, som retter sin anbefaling nedad til "reducér".

- Det ligger helt i tråd med vores holdning. Vi ser en risiko for, at selskabet må sænke udbyttet for 2016, og da mange investorer har købt aktien netop på grund af udbyttet, vil det lægge pres på aktien, forudser Nordea.

A.P. Møller-Mærsk mærker konsekvenserne af opbremsningen i oliebranchen og afskediger 180-190 ansatte i Maersk Drilling i Norge, fordi to rigge går af kontrakt i efteråret, og en tredje skifter til en ny kunde. B-aktien stiger med 0,7 pct. til 12.380 kr.

Udenfor C20 Cap-indekset finder investorerne det positivt, at Banknordikhar sælger den islandske forsikringskoncern Vørdur for at blive et mere fokuseret selskab, både strategisk og geografisk set. I første omgang sælges 51 pct., og senere 49 pct. af aktierne i Vørdur, og pengene skal bruges til udbytte til aktionærerne. Aktien stiger med 5,1 pct. til 123 kr.

Der vil også være rettet et øje eller to mod Stylepit, der i den tidlige handel stiger med 2,6 pct. til 0,48 kr. Tirsdag holder selskabet generalforsamling for at vælge nye medlemmer til bestyrelsen, som efterhånden er nede på én person, og formelt godkende planerne om en aktieemission, der skal puste liv i selskabet.


SAS kan være på vej med strukturelle ændringer. I hvert fald er fremtiden for det finske datterselskab Blue1 uvis, siger direktør Rickard Gustafson i Børsen. SAS-aktien stiger med 1,6 pct. til 12,40 kr.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen