Berlingske Business
18:13Amsterdam vinder lodtrækning om EUs lægemiddelagentur

Aktier: Ambu og B&O i fin form på endnu C20-rekorddag

Onsdag skulle investorerne kigge uden for de tunge aktier for at få store og kurspåvirkende nyheder. Ambu leverede på selskabets kapitalmarkedsdag, hvad markedet ville høre i form af fremtidig vækst, og Bang & Olufsen leverede et ganske pænt første kvartal.

Eliteindekset kom tilbage rekordsporet, som blev forladt tirsdag. Novo og Vestas trak pænt op uden selskabsspecifikke nyheder, mens pæne fald i blandt andet Mærsk og Danske Bank holdt indekset i ave - også uden de store selskabsspecifikke nyheder.

C20 Cap-indekset lukkede 0,2 pct. højere i indeks 1188,38 og dermed blev rekorden fra mandag slået. Det er dermed rekord nummer 31 i år.

B&O BELØNNET FOR TAL

Bang & Olufsen blev belønnet for en god start på regnskabsåret 2017/18.

Selskabet har haft en vækst i omsætningen i første kvartal på 15 pct. og en pæn forbedring af bruttomarginen.

- Bang og Olufsen leverede pænt og belønnes for det, konstaterer chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink over for Ritzau Finans.

Aktien i B&O steg 3,4 pct. til 138 kr.

AMBU SATTE NYE MÅL

Også uden for C20 har Ambu på selskabets kapitalmarkedsdag i London offentliggjort nye mål. Aktien steg voldsomme 14,2 pct. til 554,50 kr. og satte dermed rekord. Aktien er alene i år steget mere end 80 pct.

- Ambu leverede det som marked gerne ville høre, og så skal den op, siger Mads Zink.

Ambu kom med forventninger til regnskabsåret 2017/18, som startede 1. oktober. Her venter selskabet en organisk vækst i omegnen af 13 pct. og en EBIT-margin på 20-21 pct.

Medicoselskabet regner med tocifrede vækstrater i de kommende tre år frem mod 2020.

Mere specifikt går Ambu efter en årlig organisk vækst på 13-15 pct. og en stigning i EBIT-marginen på over 5 pct.point til 24-25 pct. Samlet set skal omsætningen løftes til 5 mia. kr. over de kommende tre år.

COLOPLAST OP PÅ ANALYTIKERNYT

I C20-regi fortsatte Coloplast, hvor aktien slap tirsdag - i den bedre del af C20 Cap. Aktien steg 1,9 pct. til 540 kr. onsdag og udbyggede dermed stigningen fra tirsdagens 2,5 pct.

Coloplast fik nyt fra analytikerfronten, da medicokoncernen fremover bliver dækket af amerikanske Sanford C. Bernstein med en indledende "outperform"-anbefaling og et kursmål på 600 kr.

VESTAS REVANCHEREDE SIG

Vestas revancherede sig fra et fald tirsdag og steg 2,7 pct. til 565 kr. mest af alle C20'ere.

En god ordreudvikling i tredje kvartal og forventninger om en stærk ordrestrøm også i fjerde kvartal ventes at give Vestas en god sigtbarhed gående ind i 2018, vurderer Jyske Bank.

- Baseret på de annoncerede aftaler har Vestas sikret sig ordrer med en samlet kapacitet på 4,8 gigawatt for 2018, svarende til 46 pct. af vores nye årsestimat på 10,4 gigawatt, skriver analytiker i Jyske Bank Janne Vincent Kjær i en analyse og tilføjer:

- Det er betydeligt højere end sidste år og næsten 7 pct.point over det femårige gennemsnit. Dermed kan Vestas gå ind i 2018 med en god sigtbarhed, skriver Janne Vincent Kjær.

Jyske Bank har en købsanbefaling af Vestas-aktien med et kursmål på 660 kr.

DANSKE BANK FALDT MEST

I bunden endte Danske Bank.

Det kan være en lav salgspris på Danske Banks irske låneportefølje, som lå til grund for bankens kursfald onsdag.

- Der er folk i markedet, som anser den pris, Danske Bank ser ud til at få for sin irske låneportefølje, for lavere end forventet, lød vurderingen fra Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, over for Bloomberg News.

Indekstunge Novo Nordisk steg 1,3 pct. til 312,10 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Stigningen kan dog hænge sammen med, at investorerne positionerer sig frem mod 18. oktober, hvor de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal diskutere fremtiden for det danske medicinalselskabs nye diabetesmiddel Semaglutid, vurderede investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

TOPDANMARK CEO FRATRÆDER

Topdanmarks mangeårige topchef, Christian Sagild, stopper ved årsskiftet. Han og bestyrelsen er blevet enige om beslutningen, fortalte Topdanmark i en meddelelse og starter jagten på en afløser.

Topdanmark aktien sluttede 0,7 pct. lavere i 239,90 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen