Berlingske Business

Aktier: Ambu hopper fra de øvrige aktier i sløvt marked

US-DOW-PLUNGES-AS-ESCALATING-TRADE-TENSIONS-BETWEEN-U.S.-AND-CHI
Ambu ligger som en klar etter på det danske aktiemarked mandag middag. Medicovirksomheden stiger 6,3 pct. til 224,20 kr. i et eliteindeks, der falder 0,5 pct. til indeks 1118,8. Foto:

Ambu ligger som en klar etter på det danske aktiemarked mandag middag. Medicovirksomheden stiger 6,3 pct. til 224,20 kr. i et eliteindeks, der falder 0,5 pct. til indeks 1118,8.

Mandag er det en uge siden, at Ambu kom i C25 - og fredagen inden lå prisen på en aktie på 212,60 kr. Ambu er steget med 101 pct. i år. Og mandag nyder aktien godt af, at amerikanske JPMorgan ifølge Bloomberg News har indledt dækning af den med anbefalingen "overvægt" og et kursmål på 312 kr.

»Det er noget nyt, at udenlandske analytikere begynder at dække Ambu. Der har været seks danske analytikere på den, som har været positive. Men nu har de udenlandske også fået øje på aktien,« siger Tue Østergaard, der er aktiechef i ABG Sundal Collier.

»Ser man på de store danske selskaber, er der op til 35 analytikere på aktierne - så der er lidt vej endnu. Men når en ny analytiker som JPMorgan kommer til, kommer aktien til at tage nogle store kurshop,« siger aktiechefen.

RØDE MARKEDER PÅ HANDELSKRIGSUDSIGT

Det danske eliteindeks har flest aktier med kursfald - og det er det billede, der præger Europa ved udsigten til en eskalering af den ulmende handelskrig.

»Det er det billede, der forsat præger markederne. Og der kan vi se, at Mærsk trækkes med ned - blandt andet af det scenarie,« siger Tue Østergaard.

Fredag eftermiddag bekendtgjorde den amerikanske præsident, Donald Trump, på Twitter, at den europæiske bilindustri muligvis kan se frem til en øget told på 20 pct. på køretøjer eksporteret til USA. Siden har avisen Wall Street Journal kunnet fortælle, at Trump planlægger at udelukke kinesiske virksomheder fra at investere i amerikanske teknologiselskaber og at blokere for teknologieksport til Kina.

»Og oveni er det snart den 30. juni, hvor vi kan se, hvordan fragtraterne endte med at gøre det i andet kvartal samlet. Og de var lave, og det påvirker også aktien,« siger han.

Transportaktierne i A.P. Møller-Mærsk og DSV falder begge, da aktierne traditionelt set bliver presset, når der skabes bump på vejen for verdenshandlen.

Mærsk B-aktien falder mandag middag 1,5 pct. til 8764 kr., mens DSV mister 0,2 pct. på kursen til 522,40 kr.

Pandora indtager ved middagstid en klar bundplads i eliteindekset. Aktien falder med 3,9 pct. til 468,60 kr., efter at selskabets aktie har været under lup hos analytikerne i hos Morgan Stanley. Finanshuset har sænket kursmålet med 23,6 pct. til 535 kr. fra 700 kr., viser data fra Bloomberg News. Der er dog ikke pillet ved »ligevægt«-anbefalingen.

SOL OVER BRYGGERIER

Royal Unibrew rider stille og roligt videre på sidste uges opjustering, og aktien stiger med 0,6 pct. til 489,80 kr. ved middagstid. Og lige efter følger Carlsberg, der nyder godt af opjusteringen, og aktien stiger med 0,5 pct. til 754,40 kr.

I en analyse skriver Handelsbanken, at den lune forsommer i de nordiske lande og det russiske VM i fodbold kan præge regnskabet for andet kvartal positivt for den danske bryggerigigant Carlsberg. Handelsbanken påpeger, at netop Royal Unibrews opjustering formentlig også er godt nyt for konkurrenten med hovedsæde i Valby.

»Det er elementet af efterspørgslen efter drikke med kulsyre, der spiller ind. Og mange spekulerer nu i en opjustering fra Carlsberg. Efter vores vurdering, er det realistisk, at bryggeriet kommer med en,« siger Tue Østergaard.

Handelsbanken fastholder sin »reducer«-anbefaling og sit kursmål på 685 kr. Carlsberg offentliggør tallene for årets andet kvartal i august.

Desuden har analytikerne hos Bryan Garnier hævet anbefalingen for aktien i Carlsberg til "neutral" fra »sælg«, mens kursmålet samtidig er blevet løftet til 735 kr. fra 710 kr., skriver nyhedsbureauet Reuters.

MEDICINAL I TOP OG BUND

Genmab stiger mandag middag med 1,2 pct. til 1007 kr. uden nyt - og også Novo Nordisk er i plus. Det er koncernens kombinationsmiddel Xultophy til behandling af type 2-diabetes, der er bedre til at regulere blodsukkeret end et middel fra konkurrenten Sanofi, når det blev givet som supplement til et diabeteslægemiddel i tabletform.

Det fremgår af resultaterne fra et studie, der går under navnet DUAL IX, skriver den danske medicinalgigant i en pressemeddelelse, i forbindelse med at studiet lørdag blev præsenteret på den årlige kongres i det amerikanske diabetesselskab, American Diabetes Association, i Orlando.

Nordea har i øvrigt hævet kursmålet for Novos aktie med 16 kr. til 380 kr., fremgår det af Bloomberg News. Novo Nordisk stiger 0,2 pct. til 301,65 kr.

Og så kan Lundbeck fortælle, at medicinalselskabet indleder et nyt fase 1-studie med et potentielt nyt middel mod Parkinsons.

Midlet Lu AF28996 vil blive undersøgt i raske frivillige som den første del af den kliniske udvikling, fremgår det af en pressemeddelelse fra det danske medicinalselskab mandag.

Lundbeck falder dog 1,8 pct. til 465,80 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen