Berlingske Business

Aktier: Ambu dykker under 200 kr. i neutralt marked

Ambu
Ambu-aktien taber torsdag middag markante 7,7 pct. til 187,50 kr. Foto:

Negativ inspiration fra Japan presser torsdag Ambu-aktien under 200 kr. for første gang siden begyndelsen af juni. Det placerer medicoaktien i bunden af C25, der ligger stort set uændret i niveauet 1131,95.

Japanske Olympus, der er størst på markedet for kikkertundersøgelser, har ifølge Børsen ikke stor tiltro til anvendelse af engangsprodukter inden for området for koloskopi - tarmundersøgelser - som Ambu planlægger at lancere inden årets udgang.

»De ser egentlig god ide i engangsskop-segmentet ved undersøgelse via urinveje, luftveje og galdeveje - altså hvad de kalder mindre komplicerede undersøgelser.«

»Men med koloskopi er de mere tilbageholdende. De tror ikke på, at kvaliteten af et engangsskop er tilstrækkelig. Og det er et område, som Ambu vil satse benhårdt på,« bemærker børsmægler Nikolaj Holmsgaard fra ABG Sundal Collier.

Ambu-aktien taber torsdag middag markante 7,7 pct. til 187,50 kr.

LUNDBECK OG MÆRSK I TOPPEN

I toppen af C25 har Lundbeck-aktien placeret sig med et plus på 2,3 pct. til 395,80 kr. uden baggrund i selskabsspecifikke nyheder forfulgt af Mærsks A-aktie med en stigning på 1,3 pct. til 8465 kr.

»Indtil vi har fået en afklaring på, hvad der skal ske i handelskrigen, så kommer den til at sejle frem og tilbage fra dag til dag, så spørgsmålet bliver, hvad det er, der lige skal bestemme dagens udvikling,« noterer Nikolaj Holmsgaard.

Torsdag kan der spores en god stemning på de globale handelsmarkeder over den nylige invitation fra USA til Kina om dialog.

Danske Bank er også med i toppen af C25 med en stigning på 1,1 pct. til 169,95 kr. Aktien er nærmest permanent i investorernes søgelys på grund af hvidvasksagen, og markedet afventer konklusionerne af bankens egen undersøgelse af sagen, som fremlægges onsdag i næste uge. Men det er ikke nødvendigvis samtidig slutdatoen for den usikkerhed, der præger tilgangen til aktien, påpeger Nikolaj Holmsgaard.

»Der er mange, der spekulerer på, om det kommer til at gå ud over ledelsen. Og ud over det kommer der jo ikke nogen bøde på onsdag. Hvis der overhovedet kommer en bøde, så kan det jo trække ud, og jeg tror, at indtil vi har fået en egentlig bøde på bordet, hvis sådan en kommer, så vil der stadig være utrolig meget usikkerhed forbundet med Danske Bank,« siger børsmægleren.

NORDEA SÆLGER

Aktien i bankkollegaen Nordea ligger torsdag middag 0,3 pct. højere i 68,62 kr.

Nordea sælger sin ejerandel i banken Luminor, der er resultatet af en sammenlægning af Nordea og DNB's aktiviteter i Estland, Letland og Litauen, som blev annonceret i oktober sidste år.

I første omgang sælger Nordea en aktiepost på 36 pct. til et konsortium ledet af kapitalfonde, som bliver forvaltet af Blackstone, og det salg vil indbringe 0,6 mia. euro, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

NOVOZYMES LØFTES

Novozymes har fået løftet sit kursmål. Det er schweiziske Credit Suisse, som har hævet kursmålet til 400 kr. fra 370 kr. Anbefalingen er fortsat "overvægt", fremgår det af en analyse torsdag.

Novozymes-aktien stiger 1,1 pct. til 348 kr.

ALK-Abello-aktien har torsdag fået løftet sit kursmål af det amerikanske finanshus Jefferies til 1055 kr. fra 850 kr., mens anbefalingen "hold" fastholdes.

Ifølge finanshuset er der stadig opmuntrende tegn for selskabets husstøvemidetablet Acarizax i både Frankrig og Japan, og den tendens kan potentielt også komme til at vise sig i USA.

ALK-Abello-aktien stiger 0,9 pct. til 1160 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen