Berlingske Business

Aktier: Alle falder på stribe fra morgenstunden

Onsdag morgen er den danske aktiehandel åbnet med fald, ligesom det var ventet i markedet. Dermed kan det pege i retning af, at aktiemarkedet for tredje dag i træk vil kunne notere fald ved lukketid.

Kort efter børsåbning falder det ledende C20 Cap-indeks med 1,4 pct. til 953,75. Samtlige eliteaktier ligger desuden i rødt. Til sammenligning lukkede det danske indeks både mandag og tirsdag 0,6 pct. lavere.

Bag den negative udvikling i øjeblikket ligger blandt andet en fornyet frygt for den kinesiske økonomi, der tirsdag skuffede med de seneste importtal og onsdag har gentaget den tvivlsomme bedrift med skuffende producentpriser. Derudover overraskede inflationen til den negative side og vender den gale vej.

Blandt de danske selskaber er der onsdag især fokus på de to producenter af høreapparater, GN Store Nord og William Demant Holding, idet høreapparatmessen EUHA i Tyskland har slået dørene op. Ved onsdagens indledende handel falder GN Store Nord 1,0 pct. til 124,90 kr., mens William Demant Holding falder 0,6 pct. til 570 kr.

Ifølge Morten Imsgard, senioranalytiker hos Sydbank, vil der denne gang ikke være så meget fokus på nye produkter som på teknologiske platforme til udviklingen af nye produkter. Han vurderer, at meget opmærksomhed vil rette sig mod trådløs teknologi og de forskellige producenters tilgang til løsninger på den front.

- Jeg forventer ingen banebrydende produktnyheder på messen i år. Fokus kommer til at være på de kommende teknologiske platforme fra flere aktører i branchen baseret på 2,4 GHz trådløs teknologi, siger Morten Imsgard til Ritzau Finans.

Helt i bunden af det danske eliteindeks ligger smykkeselskabet Pandora med et fald på 5,7 pct. til 754 kr. - dog uden væsentlige nyheder at forholde sig til.

Handelsbankens sænker kursmålet for TDC til 33 kr. fra 47 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News. Den svenske bank gentager samtidig anbefalingen "reducer". Teleselskabet falder 1,3 pct. til 34 kr.

Bryggeriselskabet Carlsberg, der falder 0,5 pct. til 523,50 kr., får stadig opmærksomhed ovenpå de bølgeskvulp, der tirsdag blev foranlediget af den ventede fusion mellem bryggerigiganterne AB Inbev og Sabmiller - og ikke mindst hvad gigantfusionen vil komme til at betyde for det danske bryggeri. Netop dette er til stor debat blandt flere iagttagere i markedet.

Ingeniørselskabet FLSmidth, der gennem længere tid har været påvirket af de volatile råvaremarkeder, falder 0,9 pct. til 255,50 kr. Onsdag morgen ser råvarepriserne ellers ud til at være relativt stabile.

Medicinalselskabet Novo Nordisk, der falder 0,8 pct. til 354 kr., kan glæde sig over godt nyt fra de skotske sundhedsmyndigheder, skriver aktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea i en morgenkommentar.

Det skyldes, at myndighederne giver tilskud til kombinationsbehandlingsproduktet Xultophy, der kombinerer Novos nye langtidsvirkende insulin, Tresiba, med selskabets GLP-1 Victoza.

- Det er interessant, da myndighederne ikke giver tilskud til Tresiba i sig selv. Kombinationsbehandlingen er således en måde at opnå tilskud på. Det kan hjælpe på salget i Skotland og muligvis også i Storbritannien, skriver aktierådgiveren.

Analytikerne hos finanshuset Kepler Chevreux har sænket anbefalingen af Coloplast til "reducer" fra "hold". Også kursmålet får et hak i tuden, idet det nye kursmål hedder 430 kr. mod tidligere 480 kr. Medicokoncernen falder 2,2 pct. til 451,40 kr.

Novozymes, der falder 0,9 pct. til 278,20 kr., har fået nedjusteret sit kursmål til 310 kr. fra 320 kr. af Danske Bank, der anbefaler "hold".

A. P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie falder 1,2 pct. til 10.900 kr., har fået justeret kursmålet af ABG Sundall til 13.100 kr. fra 13.400 kr. Anbefalingen lyder fortsat på ”hold”.

Tryg, der var aktuel med regnskab i sidste uge, får nedjusteret kursmålet til 127 kr. fra 130 kr. af HSBC, der fortsat anbefaler "hold". Forsikringsselskabet falder 1,2 pct. til 119,40 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen