Berlingske Business

Aktier: Aktierne kan følge amerikanske og asiatiske ned

Aktierne kan meget vel gå på forlænget weekend med fald, når handlen skydes i gang torsdag morgen. Inden det danske aktiemarked åbner, starter den tyske DAX-future dagen med et fald på over 0,5 pct.

Dermed kan retningen være sat, og faldet ligger godt i tråd med futures for de store Wall Street-indeks, der ligger i rødt til morgen ligesom de asiatiske. Onsdag steg C20 Cap-indekset med 0,5 pct. til 1016,5

Herhjemme er der relativt stille nyhedsmæssigt omkring de danske selskaber, men Vestas kan dog få lidt opmærksomhed efter forlængelsen af selskabets bankaftale.

Vestas, der steg med 1,9 pct. til 336,20 kr. onsdag, har fået skruet en ny kreditaftale sammen med sine banker. Den nye kassekredit på 1050 mio. euro erstatter aftalen fra marts sidste år og løber fem år, med optioner på to år mere. Aftalen med de syv banker har ifølge Vestas en "favorabel prissætning og favorable betingelser".

Også Danske Bank kan tiltrække sig lidt positiv opmærksomhed blandt investorerne, da Berlingske Business kan fortælle, at banken for første gang siden finanskrisen har fået tilgang af nye kunder. Dog er alt ikke godt, da kun en lille gruppe danskere vil anbefale banken til andre, skriver avisen.

Oven i har Danmarks største bank fået hævet sit kursmål til 200 kr. fra 187 kr. hos Goldman Sachs torsdag, viser data fra Bloomberg.

Aktierne i Danske Bank steg onsdag med 0,2 pct. 198,30 kr.

Også Nordea, der steg med 1,1 pct. til 88,70 kr., har fået et klap på skulderen, da Goldman Sachs har øget sit kursmål og anbefaling på bankens aktier. Nu lyder anbefalingen "køb" fra tidligere "neutral", og kursmålet er hævet med 20 pct. til 103,60 kr., viser data fra Bloomberg.

I afdelingen for bankaktier kan der også komme lidt efterdønninger omkring Jyske Bank, der sluttede tæt på toppen i C20 Cap onsdag med en stigning på lige under 2,9 pct. til 337,10 kr. Det var det amerikanske finanshus Citigroup, der onsdag indledte dækning af Jyske Bank-aktien med en købsanbefaling og et kursmål på 385. Det gav Jyske Bank mulighed for nogen revanche i et indeks, der i indeværende år er steget tre gange så meget som bankens aktiekurs.

Blandt sidepapirerne kan onlinetøjselskabet Stylepit fortsat komme i fokus, efter selskabet får kritik fra en af sine store aktionærer. Anders Holch Povlsen fra Bestseller, der ejer 24,9 pct. af pressede Stylepit, siger til Berlingske Business, at "medarbejdere og har kunder lidt længe nok", og derfor vil Bestseller ikke deltage i selskabets kapitalrejsning på 50 mio. kr. Angiveligt er der dog en ny aktionær klar med 35 mio. kr. Stylepit faldt med 7,0 pct. til 0,60 kr.

Også ALK-Abelló kan få lidt rampelys torsdag, efter selskabet og dets amerikanske partner, Merck (MSD), er kommet i mål med et fase 3-studie. De to selskabers tabletvaccine mod husstøvmideallergi nåede sit primære mål i fase 3-studiet, der involverede cirka 1500 patienter i USA og Canada. Nu vil Merck tage resultaterne videre og diskutere en registreringsansøgning for midlet i USA med sundhedsmyndighederne, FDA.

Aktierne i ALK-Abelló faldt onsdag med 1,0 pct. til 796 kr.

/ritzau/FINANS

 

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen