Berlingske Business

Aktier: Aktierne er i plus i C20 - kun TDC står til fald

Det danske aktiemarked fejrer weekendens komme med stigninger næsten over hele linjen. Kun TDC ligger i rødt i bunden af C20 Cap-indekset med et fald på 0,14 pct. til 49,68 kr.

Novo Nordisk tog kortvarigt føringen i indekset efter at have offentliggjort et særdeles positivt regnskab - men hurtigt lagde Vestas sig i front med en stigning på 1,5 pct. til 257,80 kr.

Det danske aktiemarked rider videre på de positive bølgeskvulp fra USA. Her lukkede en række amerikanske aktier højere efter en stribe positive regnskaber, og også i Asien er det stigninger, der dominerer fredag morgen.

Novo Nordisk kom ud med rekordoverskud. Denne gang lyder det på 34 mia. kr. før skat for hele 2014, oplyser koncernen til fondsbørsen. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2013.

A.P. Møller-Mærsk ligger i midterfeltet af C20 Cap-indekset og stiger med 0,55 pct. til 12.860,00 kr. Et par finanshuse har skruet op for, hvor prisen på en Mærsk-aktie bør ligge. Den schweiziske storbank UBS har hævet kursmålet til 13.600 kr. fra tidligere 12.400 kr., mens anbefalingen "neutral" fastholdes. Også amerikanske Goldman Sachs er blevet lidt mere optimistisk i forhold til Mærsk-aktiernes potentiale. Finanshuset løfter sit kursmål til 16.200 kr. fra tidligere 15.500 kr. Her hedder anbefalingen fortsat "køb". Desuden kommer der regnskab fra den japanske containerkonkurrent Mitsui OSK Lines.

Det nu er et par dage siden, at Tryg kom med regnskab, men aktien er fortsat i fokus. Italienske Mediobanca har genoptaget sin analysedækning af forsikringsselskabet med anbefalingen "neutral" og et kursmål på 711 kr., norske DNB løftet sit kursmål for aktien med 80 kr. til 740 kr. med en fastholdt anbefaling på "hold", og endelig har amerikanske Goldman Sachs løftet sit kursmål for Tryg til 830 kr. fra tidligere 800 kr. og fastholdt anbefalingen "køb". Tryg stiger med 0,46 pct. til 776,00 kr.

Coloplast rejser sig en smule efter et skuffende regnskab, som blev fulgt af nedjustering af omsætningsforventningerne. Efter et kursfald torsdag på 4,6 pct. stiger aktien fredag morgen med 0,38 pct. til 526,50 kr.

I bunden af indekset ligger TDC som det eneste selskab med et fald. Faldet i aktiekursen fortsætter, efter at svenske Teliasonera kom med regnskab for fjerde kvartal torsdag. Heraf fremgik det, at svenskerne kaprer danske kunder, hvilket er endnu en indikation på, at TDC taber for mange kunder på det danske marked for hurtigt. TDC faldt med 0,4 pct. torsdag til 49,75 kr.

Det samlede C20-Cap indeks ligger fredag morgen til en stigning i niveauet omkring 0,7 pct. i 869,4.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen