Berlingske Business
17:42

Aktier: Afventende stemning præger markedet med ISS i toppen

Stock market graph background
Samlet stiger C20 Cap 0,1 pct. til 958,725 og følger dermed den europæiske tendens. Foto:

Støvet er ved at lægge sig ovenpå det amerikanske præsidentvalg, og de europæiske aktiemarkeder er præget af en afventende stemning på ugens første dag.

Det vurderer aktiestrateg Otto Friedrichsen fra Formuepleje mandag, hvor Coloplast og ISS har lagt sig i toppen af det danske C20-indeks.

Samlet stiger C20 Cap 0,1 pct. til 958,725 og følger dermed den europæiske tendens.

De primære reaktioner efter udfaldet af præsidentvalget i USA har været på valuta- og rentemarkederne, mens aktiemarkederne har opført sig stort set uændret, pointerer Otto Friedrichsen.

»Og det er også det, der definerer udviklingen på aktiemarkedet i dag, hvor det politiske fokus i Europa kommer til at træde mere i karakter,« forklarer han til Ritzau Finans.

Med øjnene rettet mod det danske aktiemarked peger aktiestrategen på bankaktierne, der har klaret sig godt den seneste tid.

»I forhold til det danske marked har vi haft en periode, hvor bankerne har ligget i front på baggrund af rentestigninger og kurvestejlinger, hvor de lange renter er steget mere end de korte. Det er lidt det samme billede, vi ser i dag, hvor vi har marginale stigninger til de fleste danske banker.«

Jyske Bank stiger 0,5 pct. til 317,9 kr., mens Danske Bank stiger 0,5 pct. til 206,9 kr., og Nordea-aktien stiger 0,2 pct. til 73,75. kr.

Ud af de danske bankaktier har blandt andet Nordea fået hævet kursmålet hos HSBC til 72,85 kr. fra tidligere 67,77 kr., mens anbefalingen fortsat er "hold". Hos Jefferies har banken fået hævet kursmålet til 75,88 kr. fra førhen 62,74 kr. Også her er anbefalingen stadig "hold".

Børshusene HSBC og Jefferies har også kigget nærmere på Danske Bank. Jefferies har løftet kursmålet for Danske Bank til 240 kr. fra tidligere 237 kr., mens anbefalingen fortsat er "køb". Derudover har britiske HSBC løftet sit kursmål for aktien til 218 kr. fra tidligere 191 kr. Anbefalingen er uændret "hold", viser data fra Bloomberg News.

MÆRSK STIGER PÅ HØJERE OLIEPRIS

Både A- og B-aktien i A.P. Møller Mærsk stiger, efter at olieprisen har sneget sig op i skyggen af meldinger fra Iran, Rusland og Irak. Det får troen på en aftale på Opec-mødet i Wien 30. november til at blusse op.

Mandag koster en tønde Nordsøolie 47,38 dollar mod 45,95 dollar fredag klokken 17.

A- og B-aktierne i A.P. Møller-Mærsk stiger med henholdsvis 0,6 pct. til 8590 og 0,06 pct. til 9035 kr.

ISS I TOP OG CARLSBERG I BUNDREGIONEN

Aktien i ISS, der har foretaget et mindre opkøb i Tyskland, har lagt sig i toppen af indekset, efter at ISS fik hævet sin anbefaling af ABG Sundal Collier til "køb" fra "hold" fredag eftermiddag efter børslukning.

Samtidig sænker det norske finanshus dog kursmålet til 270 kr. fra 295 kr.

Aktien i ISS stiger 1,04 pct. til 243,3 kr.

Carlsberg har derimod fået sænket kursmålet hos Jefferies til 540 kr. fra tidligere 600 kr., mens anbefalingen fortsat lyder på "hold". Aktien har lagt sig i bundregionen af C20-indekset med et fald på 0,4 pct. til 585 kr.

Uden for eliteindekset fortsætter Zealand Pharma-aktien sin positive stime blandt biotekaktierne med en gevinst på yderligere 3,04 pct. til 118,5 kr. efter en stigning på næsten 17 pct. i sidste uge.

Afgørelsens time nærmer sig i USA, hvor Zealands partner Sanofi formentlig snart får en tilbagemelding på sin markedsføringsansøgning for kombinationspræparatet Iglarlixi. Diabetes 2-midlet bygger på Adlyxin, der er opfundet af Zealand Pharma, samt Sanofis storsælgende langtidsvirkende insulin, Lantus.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, ventes at komme med en afgørelse i november, efter at styrelsen ifølge en meddelelse fra Sanofi dateret 19. august udskød behandlingstiden med tre måneder og udbad sig yderligere oplysninger om det pensystem, som er designet til Iglarlixi.

Mandag gør NTR Holding status for tredje kvartal.

NTR Holding-koncernen, der gennem selskabet Daniamant blandt andet producerer sikkerhedslys til redningsflåder, venter i 2016 et omsætningsniveau på 80-90 mio. kr. og et resultat på 0-5 mio. kr. før skat.

NTR-aktien ligger fladt mandag middag.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen