Berlingske Business
BREAKINGUber bliver forbudt i London

Aktier: Aflyst kræftforsøg kan sende Bavarian Nordic til bunds

Alles øjne er rettet mod Bavarian Nordic, der fredag må forvente en hård medfart, efter at vaccineselskabet torsdag aften oplyste, at det stopper sit forsøg med prostatakræftmedicinen Prostvac, som der ellers var store forventninger til, efter manglende succes.

- Analytikere har vurderet, at succesfulde data med Prostvac ville gøre en lancering næsten sikkert, og at gode data kunne lægge yderligere 200 kurspoint til kurspotentialet.

- Hele værdien af Prostvac vil nu blive taget ud af Bavarians værdiansættelse, og på den baggrund er ned til en halvering af aktiekursen desværre ikke urealistisk, skriver Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, i en kommentar.

Det generelle marked forventes fredag at åbne stort set uændret, på en dag hvor de amerikanske aktiefutures tager endnu en missilaffyring fra Nordkorea over japansk territorium med ophøjet ro og ligger uden de store udsving med et marginalt fald op til 0,1 pct.

I Asien er reaktionen på den nordkoreanske missilaffyring ligeledes begrænset, og det japanske Nikkei 225-indeks stiger med 0,4 pct., mens børsen i Hong Kong ligger uændret i Hang Sang-indekset.

De følger altså torsdagens blandede tendens fra USA, hvor Dow Jones-indekset lukkede med en gevinst på 0,2 pct. i rekorden 22.203,49, mens S&P 500-indekset lukkede med et fald på 0,1 pct. i 2495,62, og Nasdaq-indekset faldt med 0,5 pct. til 6429,08.

Det danske eliteindeks lukkede torsdag med en marginal stigning på 0,1 pct. i 1171,43.

CONTAINERPRISER OG FLERE KURSMÅLÆNDRINGER

Selskabsspecifikt kan der ud over Bavarian Nordic komme fokus på A.P. Møller-Mærsk, der torsdag steg med 1,2 pct. til 12.290 kr. for B-aktien og 1 pct. til 11.770 kr. for A-aktien.

Fredag kommer de ugentligt tal for priserne på containerfragt fra SCFI-indekset, og i sidste uge dykkede raterne til det laveste niveau siden marts.

Lundbeck fortsatte torsdag med at slikke sårene efter mandagens opsigelse fra topchef Kåre Schultz og steg med 2,2 pct. til 363,30 kr. Aktien er dog fortsat faldet 9,8 pct. efter nyheden og kan fredag igen komme i fokus.

Derudover har flere selskaber fredag morgen fået ændret sine kursmål. ISS har ifølge Bloomberg News været under luppen hos Goldman Sachs, der har hævet kursmålet til 315 kr. fra 305 kr., mens anbefalingen fastholdes, og FLSmidth ligeledes ifølge Bloomberg News har fået løftet sit kursmål af UBS til 385 kr. fra tidligere 365 kr., mens skepsis fastholdes med en salgsanbefaling.

Ejendomsservicekoncernen steg torsdag med 0,8 pct. til 247,20 kr., mens cementkoncernen steg med 0,3 pct. til 408,20 kr.

TKD-REGNSKAB OG FOKUS PÅ KBHL

Uden for C20 Cap-indekset kan der komme fokus på Københavns Lufthavne, der var en af torsdagens højdespringere med en stigning på 9,8 pct. til 5620 kr., efter nyheden om at den australske ejer Macquarie sælger sin aktiepost i lufthavnen til pensionsfonden OTPP og ATP for forventeligt 5700 kr. per aktie.

TK Development kommer med fredag regnskab for andet kvartal. Selskabet har dog taget en del spænding ud af begivenheden, da det i slutningen af august offentliggjorde en stor nedjustering af forventningerne efter en konkurs hos en entreprenør.

Selskabet, der udvikler ejendomsprojekter, steg torsdag med 0,5 pct. til 9,75 kr.

Børsen skriver fredag, at B&O, der torsdag steg 1,9 pct. til 136,50 kr., planlægger at sælge 40 butikker i USA og Kina og kan derfor også komme i investorernes søgelys.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen