Berlingske Business
09:03Genmab tager teten i grønt C25

Aktier: Årets største nedtur for C20

Der var rødt stort set hele vejen ned igennem det danske eliteindeks, C20 Cap, torsdag, hvor klare fald også prægede de øvrige børser i Europa. Kun Carlsberg undveg fald blandt de danske eliteaktier.

Frygten for en yderligere eskalering af krisen i Mellemøsten, hvor Saudi-Arabien sammen med allierede lande i den arabiske verden iværksatte en militær offensiv rettet mod den fremgangsrige shiamuslimske Houthi-milits i Yemen, var den primære udløser for aktiefaldet.


- Aktierne falder over hele Europa, og herhjemme er der ikke et eneste C20-papir, der ligger højere. Vi så allerede fald onsdag, og de er blevet forstærket yderligere af tiltagende usikkerhed om situationen i Mellemøsten, hvor Saudi-Arabien angiveligt overvejer at indsætte landtropper i Yemen, siger afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Herhjemme endte C20 Cap-indekset 1,5 pct. lavere i 948,70, hvilket var det største fald siden 16. december. I Frankfurt var DAX-indekset ved dansk børslukketid faldet 1,0 pct., og i London og Paris lå de ledende indeks henholdsvis 1,5 og 1,0 pct. lavere.


- Uroen i Mellemøsten afspejler sig også i stigende oliepriser, og energisektoren er dermed den eneste sektor, der ligger højere i Euro Stoxx 600-indekset, mens alt andet ligger presset - blandt andet biotek, som man også så det i USA, siger Ole Kjær Jensen.

Bioteksektoren havde det i den grad svært, og for anden dag i træk lå Genmab helt i bunden af C20 med et fald på 6,2 pct. til 466,20 kr.

- Vi ser generelt et billede af, at nogle af dem, der har klaret sig rigtigt godt, blandt andet biotek i USA, og herhjemme aktier som Genmab og Bavarian Nordic, de får lidt ekstra øretæver som følge af usikkerheden og gevinsthjemtagning, siger Ole Kjær Jensen.


Genmab var allerede hårdt ramt onsdag, hvor den faldt 6,8 pct. til 497,2. Det første slag mod aktiekursen kom ifølge chefhandler Mads Zink fra Danske Bank tirsdag aften, hvor en større aktiepost på 1,4 mio. aktier blev sat til salg og placeret til 500 kr. per styk. Det andet slag kom så onsdag aften på Wall Street, hvor biotekaktier generelt fik en særdeles hård medfart.

Herhjemme faldt Bavarian Nordic endvidere 5,1 pct. til 336 kr., men til trods for det kan aktionærerne i selskabet glæde sig over en gevinst i år på 70 pct., mens årets fremgang for Genmab med de seneste to dages fald er reduceret til 29 pct. Genmab-aktien er dog steget over 1000 pct. over de seneste tre år - eller 19-doblet i værdi i forhold til bundrekorden på 23,88 kr. den 23. november 2011.

Tryg var ligeledes blandt de mest faldende aktier med et dyk på 39,5 kr. - 4,6 pct. - til 829 kr. Det kan dog til dels forklares med, at retten til 2014-udbyttet på 29 kr. torsdag fragik aktien.


Novo Nordisk kunne heller ikke smyge sig uden om faldene, selvom selskabet er nået i mål i de sidste fase 3a-studier med den ekstrahurtigt-virkende insulin, Fiasp. Novo vurderer, at en ansøgning om markedsføringstilladelse for den ny insulin kan være klar til indsendelse omkring årsskiftet i såvel USA som Europa.

Samtidig fik Novo løftet anbefalingen af norske DNB til "køb" fra "hold" med et øget kursmål til 380 kr. fra 320 kr. Derimod rykkede finanshuset Bryan Garnier sin anbefaling af medicinalaktien ned til "neutral" fra "køb". Novo-aktien endte 1,7 pct. lavere i 335 kr.

Vestas kunne torsdag fortælle om en amerikansk ordre på 40 megawatt, men alligevel var aktien blandt de mest faldende med et dyk på 3,3 pct. til 284,8 kr.


Pandora vandt torsdag eftermiddag en lille smule tilbage på dagens indledende markante kursfald, efter at juvelerkæden Signet Jewelers, der er den største forhandler af Pandora-smykker i USA, meldte om lidt bedre salg af kædens billige mærker - som blandt andet tæller Pandora - i slutningen af fjerde kvartal.

Pandora-aktien begrænsede sit fald til 0,7 pct. til 607,5 kr., efter at den tidligere torsdag var under 600 kr. Kun Carlsberg lukkede højere blandt C20-aktierne. Bryggeriaktien kunne notere en marginal fremgang på 0,1 pct. til 571,50 kr.


Nordicom aflagde torsdag årsregnskab for 2014, og det viste en fortsat presset finansiel situation for selskabet, og regnskabet er da også godkendt med revisionsforbehold for fortsat drift. Aktien i Nordicom faldt 10,5 pct. til 2,73 kr.

Nyt var der også fra ØK, hvis bestyrelsesformand, Henning Kruse Petersen, på torsdagens generalforsamling forklarede, at selskabet, som er i færd med at skifte navn til Santa Fe, vil udnytte mulighederne for at skabe en større og stærkere flytteservice-forretning. Derfor vil de kommende to års overskud udelukkende gå til investeringer, mens udbyttet sættes på hold. Aktien faldt 4,0 pct. til 73 kr.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen