Berlingske Business
12:14Novo Nordisk trækker dansk eliteindeks i gedigent plus

Aktier: Årets laveste oliepris kan tynge Mærsk i stille marked

384652273.jpg
Foto: Iris.

Sommeren har for alvor gjort sit indtog på det danske aktiemarked, som under forventet lav volumen ventes at åbne uden de store armbevægelser torsdag morgen.

Det følger efter en onsdag, hvor det ledende C20 Cap-indeks gik tilbage med 0,2 pct. til 1172,70 og dermed rykkede længere væk fra mandagens rekordniveau på 1179,62.

Siden dansk børslukning sluttede det amerikanske aktiemarked med blandede fortegn, mens torsdagens udvikling i Asien har været overvejende positiv på trods af et nyt fald i olieprisen, som i øjeblikket ligger på sit laveste niveau i indeværende år.

Med tanke på de blandede signaler fra de internationale aktiemarkeder tyder det på, at handlen herhjemme starter relativt tæt på onsdagens slutniveau. Og de marginale indeksudsving kan sagtens fortsætte en tid endnu, vurderer senioraktierådgiver Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank.

Han begrunder det med, at efter de internationale nøgletal lagde stærkt fra start i 2017, så er helhedsbilledet blevet lidt mere grumset på det seneste. Blandt andet støjer de kinesiske nøgletal, mens tillidsdataene i USA også bøjer en smule af.

- Det er klart, at når nøgletallene bøjer af, og vi ikke helt har den robusthed, så vil der være små ting, som kan få markedet til at reagere meget. Så kan man selvfølgelig diskutere, om det er en lille ting, når olieprisen falder så meget.

- Men det er ikke utænkeligt, at vi kan komme til at fortsætte på den her måde frem mod de næste store regnskaber, som kommer fra nogle af de store banker i midten af juli, siger Lars Skovgaard Andersen.

LAV OLIEPRIS KAN PRESSE MÆRSK

Herhjemme er der torsdag ikke meget nyt fra de danske selskaber, omend den lavere oliepris kan påvirke aktierne hos A.P. Møller-Mærsk, som er ved at skille sig af med sine olieaktiviteter for i stedet at satse på shipping og logistik. B-aktien hos den lyseblå koncern sluttede onsdag 0,3 pct. lavere til 12.730 kr.

Blandt de resterende C20-selskaber har ingrediensvirksomheden Chr. Hansen fået hævet kursmålet hos norske DNB med 11 pct. til 500 kr., mens anbefalingen stadig er "hold". Chr. Hansen faldt onsdag 0,1 pct. til 491,80 kr.

FLSmidth kan fortsat være i fokus efter onsdagens kapitalmarkedsdag, da en gunstig udvikling i flere af ædelmetallerne har været med til at løfte australske minegiganter som Rio Tinto og BHP Biliton, der benytter sig af udstyr fra leverandører såsom den danske ingeniørvirksomhed. FLSmidth-aktien steg onsdag 2,9 pct. til 426,60 kr.

Uden for C20 Cap-indekset har forsikringsselskabet Tryg fået løftet sit kursmål af Royal Bank of Canada til 150 kr. fra 145 kr., mens anbefalingen fortsat lyder på "outpeform". Tryg-aktien gik onsdag frem med 0,1 pct. til 142,50 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen