Berlingske Business

Aktieplusset på vej til at blive udvisket

Det danske eliteindeks C20 Cap ligger ved middagstid fredag fortsat i rekordniveau, omend der er tale om mindre kursudsving.

Samlet set stiger indekset en anelse med 0,1 pct. til 606,2, efter at det i løbet af formiddagen var oppe med omkring 0,8 pct.

Men meget kan nå at ændre sig inden weekendens komme. Klokken 14.30 kommer kongen af økonomiske nøgletal nemlig, når arbejdsmarkedsrapporten fra USA offentliggøres. Tallet har særstatus på finansmarkederne, der hver måned retter opmærksomheden mod den anden side af Atlanten for at finde ud af, hvordan man skal agere.

Og med den nuværende virak omkring, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, begynder at nedtrappe de pengepolitiske lempelser, har jobrapportens vigtigheden nået nye højder.

Analytikere adspurgt af Bloomberg News venter, at antallet af nye job uden for landbruget - nonfarm payrolls - vil blive 185.000 mod 195.000 i juni. Estimaterne hos de 92 analytikere svinger dog mellem 23.000 og 225.000. Arbejdsløshedsprocenten ventes at falde til 7,5 pct. fra 7,6 pct.

Blandt de danske aktier tiltrækker Danske Bank fortsat sig opmærksomhed oven på gårsdagens regnskab og massive kurshop.

Analytikerne bed mærke i, at nedskrivningerne på udlån er kommet ned på et tolerabelt niveau, og en nedskrivning af årets samlede forventninger fik derfor mindre betydning i det samlede billede.

Fra morgenstunden løftede JPMorgan sit kursmål for Danske Bank-aktien til 140 kr. fra 120 kr., Deutsche Bank lagde 8 kr. til kursmålet, så det nu er 108 kr., Nordea til 130 fra 115 kr., og anbefalingen er nu "køb" hos kollegaen.

Handelsbanken har løftet kursmålet til 130 kr. fra 120 kr., og senest har Alm. Brand Markets løftet sit kursmål til 140 kr. fra tidligere 125 kr.

Danske Bank-aktien har ved middagstid vanskeligt ved at holde ved torsdagens gode takter og falder 0,1 pct. til 112,8 kr.

Hos A.P. Møller - Mærsk er der nyt fra den ugentlige opdatering af fragtraterne fra Shanghai Shipping Exchange. Det samlede indeks steg 6,8 pct. til 1162,75 i ugen, der slutter i dag. Raterne på den vigtige rute mellem Asien og Europa steg 10,4 pct. til 1501 dollar.

Raterne er påvirket af varslede ratestigninger fra en række store rederier per 1. august.

Både Mærsks A- og B-aktie falder 0,6 pct. til henholdsvis 41.880 kr. og 44.200 kr. i den kedelige ende af C20.

Senere på dagen kan Vestas-aktien, der i 2013 har tordnet mod himlen, tiltrække sig opmærksomhed, når indiske Suzlon offentliggør regnskab.

NKT har fået nyt fra italienske Prysmian, der ligesom NKT Cables producerer kabler. Aktien falder 0,1 pct. til 231,9 kr. Prysmians omsætning faldt 7,5 pct. i første halvår, og driftsresultatet faldt 24,6 pct. til 134 mio. euro. Årsagen skal især findes i et svært marked i Europa samt usikkerhed om den politiske opbakning til bredbåndsudbredelsen i Nord- og Sydamerika, oplyste selskabet.

Rederiet Torm soler sig i en artikel i Berlingske Business, som skriver, at rederiets to bankaktionærer, Danske Bank og Nordea, har været i New York for at præsentere Torm for interesserede kapitalfonde. Torm steg 18 pct. torsdag og stiger 22 pct. fredag til 1,95 kr.

I den mindre tunge vægtklasse er Bioporto kommet med regnskab. Selskabet sluttede andet kvartal med en lille omsætningsfremgang, men alligevel et driftsoverskud, der var vokset til 4,5 mio. kr. Samtidig præciseres forventningerne til resten af året. Nu ventes et underskud på 18-21 mio. kr., hvor der tidligere ventedes et underskud lidt større end det i 2012 på 16 mio. kr. før skat.

Aktien stiger 15,7 pct. til 1,55 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen