Berlingske Business

Aktieminus vekslet til plus

Der er atter hopla over feltet på det toneangivende aktieindeks efter en sløj start.

Stemningen på de europæiske aktiemarkeder er gået i plus efter en negativ begyndelse på fredagen, og den tendens understøtter udviklingen i C20-indekset, som stiger 0,4 pct. til 306,83. FLSmidth- og Auriga-investorerne har fået regnskaber fra udenlandske konkurrenter.

FLSmidth falder 1,6 pct. til kurs 201. Den finske FLS Minerals-konkurrent Outotec har aflagt regnskab for andet kvartal, som skuffede, og aktien falder knap 6 pct. Outotec's driftsindtjening (EBIT) på 13,9 mio. euro ligger betydeligt under analytikerprognoserne.

Dog ligger omsætningen på 237,5 mio. euro over forventningerne. Oututec fastholder 2009-prognoserne, og pointerer, at koncernen er parat til at øge spareprogrammet.

Senere på formiddagen var finske Metso regnskabsaktuel, hvilket sendte aktien ned til et fald på 7 pct. Metso, som har en del konkurrerende aktiviteter med FLS Minerals, skuffede på både top- og bundlinjen. Metso pointerer, at gennemsigtigheden også ventes at være svag i 2010. Koncernen fastholder 2009-forventningerne.

Auriga Industries stiger 0,5 pct. til kurs 97,5, efter dårlig nyt fra den schweiziske konkurrent Syngenta, mens den australske konkurrent Nufarm steg på en købsmulighed.

Syngenta skuffer med sit regnskab for 1. halvår på både top- og bundlinjen, og Syngenta falder 4 pct. Syngenta venter nu at nå en EPS-indtjening tæt på rekordniveauet i fjor, og dermed opgiver Syngenta det tidligere mål om, at nå EPS-indtjeningsvækst i 2009.

Den australske konkurrent Nufarm steg 12 pct., da Nufarm oplyste, at koncernen fører samtaler med kinesiske Sinochem om et opkøbstilbud.

D/S Norden ligger med største C20-stigning, da rederiets aktier stiger 3,2 pct. til kurs 195,5, mens Nordea ligger lige efter med en fremgang på 3,1 pct. til kurs 47,3.

Rockwool ligger 0,5 pct. lavere i kurs 396. Den franske konkurrent Saint-Gobain skuffende med sit regnskab torsdag aften. Saint-Gobains overskud faldt 88 pct. til 128 mio. euro. Analytikerne havde ventet et overskud på 183 mio. euro. Omsætningen faldt 16 pct. til 18,7 mia. euro. Saint-Gobain-aktien åbner med fald på 2,5 pct., men koncernen annoncerede omkostningsreduktioner og over middag ligger aktien 6 pct. højere.

Danisco ligger 2,1 pct. lavere i kurs 234,3. Royal Bank of Scotland (RBS) hæver sit kursmål på Danisco-aktien til 188 kr. fra 140 kr. Anbefalingen lyder på "sælg".

Tower Group falder 33,3 pct. til kurs 12 efter at selskabet vil styrke kapitalgrundlaget, og det bliver med flere tiltag, som vil udvande værdien for de nuværende aktionærer.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen