Berlingske Business

Aktiemarkedet ind i den afsluttende euforifase

US-DOW-JONES-INDUSTRIALS-CROSS-25, 000-FOR-THE-FIRST-TIME-IN-HIS
Foto:

Læs Langers Skarpe Aktietips

Aktiemarkedet er efter vores vurdering nu gået ind i den afsluttende euforifase, som er betegnelse på den sidste fase før en aktieboble sprænger. Bobler er som bekendt uforudsigelige, og lige nu er momentum ekstremt stærk. Vi skal måske tyve procent højere op i første halvår. Men pas på: Aktieboblen kan sprænge fra dag til dag.

En betydelig andel af Japp & Langers Portefølje kommer i 2018 til at bestå af det, vi kalder Special Cases. Vi forventer, at 2018 som helhed bliver et meget vanskeligt aktieår, hvor den gode stemning kan krakelere – enten meget hurtigt - eller over de kommende måneder.

NORTHKOREA-MISSILES/KIMJONGUN-IMAGE

Under alle omstændigheder vil vi se det som rettidig omhu ikke at satse på traditionelle vækstaktier, men i langt højere grad på defensive papirer. Eller også på aktier som er fundamentalt billige, måske fordi de er sendt ned i kurs af de ”forkerte” årsager. Eller på aktier, hvor der er udsigt til store offensive strategiskift eller opkøb.

En del af de danske storaktier blev af forskellige grunde sendt i hullet i slutningen af 2017. Eksempler er ALK-Abelló, Lundbeck, Genmab, Vestas, NNIT og TK Development.  I de fleste tilfælde blev aktierne sendt ned på grund af øget usikkerhed om de kortsigtede resultater, men hvor de langsigtede perspektiver stort set er uforandrede gode.

564998500.jpg

Vi vil derfor holde øje med om de langsigtede investorer igen får overtaget i nogle af disse aktier. Vi ser det allerede er ved at ske i NNIT og ALK-Abelló, som netop er købt til porteføljen.

Udenlandske finanshuses handelsmønster

Vi vil særligt holde øje med de store udenlandske finanshuses handelsmønster, fordi de langt hen ad vejen har overtaget styringen på det danske aktiemarked. Disse aktører omfatter algoritmehandel, shortfonde og spekulationsfonde, der ofte river rundt i aktierne uden saglige begrundelser.

orpha

Derfor er det ikke længere nok at lave en god analyse af selskabernes regnskaber og udviklingsmuligheder. Betydningen af de signaler, markedet selv fortæller os, er steget dramatisk det seneste år. Det betyder også, at det er blevet vanskeligere at udpege entydige langsigtede vindere på det danske aktiemarked.

Hvis flere shortfonde gør fælles front mod en aktie, er det lige meget om de har ret i deres analyse eller ej. Ofte vil de få ret alligevel – i hvert fald i en kortere eller længere periode. Vores aktievalg vil altså i høj grad afhænge af de signaler, markedet selv fortæller os.

Det betyder slet ikke, at vi skrotter den fundamentale analyse. Den vil fortsat være startpunktet. Men timingen af køb og salg vil herefter være styret af andre signaler.

Euforien kan fortsætte en tid endnu

Vi ser altså mulighed for at den aktuelle euforiske stemning på aktiemarkederne fortsætter en tid endnu. Stemningen er overdreven god, drevet af gode økonomiske udsigter.

Men der er også sorte skyer i horisonten, dels meget høje værdiansættelser, dels centralbankernes aftrapning af stimulanser, og dels risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet, kapacitetsproblemer i erhvervslivet og stigende råvare- og oliepriser.

Så vi er nu i den grad i en situation, hvor vi skal forsøge at køre med opad, så længe det går godt. Aktiemarkederne er teknisk set ekstremt overkøbte, og vi ser i bedste fald fortsat eufori i 1-2 måneder, før det hele begynder at falde sammen. Men denne timing er meget usikker, og vi kan også få plusser helt frem til sommerferien.

Vi vil på ugebasis overvåge risikosituationen med vores nye aktiebarometer.

Omkring den aktuelle portefølje er situationen nu, at vi er 75 procent investeret i aktier, 20 procent short i Bear Dax som en forsikringsafdækning og 5 procent kontant. Begynder euforien for alvor at tabe styrke er vi parate til at søge forsikringsafdækningen igen, op til 50 procent af den samlede kapital. Vi har forsøgt at positionere os i aktier, som burde være rimeligt robuste ved en generel aktienedtur.

MODTAG 3 UDGIVELSER AF ØKONOMISK UGEBREV FORMUE GRATIS!

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen