Berlingske Business

Aktiehandel med Danske Bank i fokus

pix-danskebankbillede
Foto:

Der er udsigt til en positiv start på det danske aktiemarked torsdag, efter at de asiatiske aktier har fået en god start på dagen, hvor Danske Bank med et overraskende godt resultat for andet kvartal vil løbe med opmærksomheden - ikke på grund af resultatet, men mere på grund af bankens nedjustering af helårsforventningerne.

Futuresmarkedet på europæiske aktier peger klart op med indikerede stigninger i London og Paris på 0,1-0,2 pct. og stigninger i Frankfurt på 0,8 pct.

Danske Bank, der onsdag lukkede med et fald på 0,6 pct. i 103,30 kr., leverede torsdag inden børstid regnskab for andet kvartal, der var bedre end ventet af analytikere adspurgt af SME Direkt for Ritzau Finans. Men resultatet var garneret med en nedjustering, og derfor vil aktien naturligt nok komme i fokus i dagens handel.

Danske Bank overrasker positivt med overskuddet i andet kvartal, som steg til 2184 mio. kr. fra 1495 mio. kr. i samme periode 2012 . Ifølge SME Direkt havde analytikerne ventet et overskud på 1760 mio. kr. Stort set alle regnskabsposter var bedre end ventet. Men med nedjusteringen af forventningerne til helåret bringer banken sine forventninger mere i overensstemmelse med markedets/analytikernes forventninger før regnskabet.

Banken venter nu et overskud efter skat på 6,5 til 9,0 mia. kr. Storbanken ventede tidligere et overskud for hele året på mellem 7,5 og 10,0 mia. kr. efter skat, hvor det i 2012 blev på 4,7 mia. kr.

Transportgiganten DSV kan få fokus fra en sænket anbefaling fra svenske SEB, der satte aktien på "hold" fra tidligere "køb". Nykredit har dog en mere positiv holding til selskabet, der tirsdag leverede regnskab for andet kvartal. Sent onsdag løftede Nykredit nemlig sin anbefaling af transportkoncernens aktier til "outperform" fra tidligere "neutral" med baggrund i en forventning om et stærkt andet halvår. DSV lukkede onsdag 2,1 pct. lavere i 147 kr.

Novo Nordisk-investorer kan kigge mod Frankrig. Konkurrenten Sanofi leverede regnskab for andet kvartal. Der er fokus på salget af verdens bedst sælgende diabetesmiddel, Lantus, ligesom også udviklingen af Lyxumia, der konkurrerer med Victoza, og som er indlicenseret fra Zealand Pharma er interessant.

Sanofi sænkede sine forventninger til resten af 2013 og venter nu en justeret indtjening per aktie, der falder med mellem 7 og 10 pct. sammenlignet med 2012. Tidligere ventede franskmændene et fald på maksimalt 5 pct. i indtjeningen per aktie. I andet kvartal ramte Sanofi et overskud på 1,48 mia. euro, og det var noget ringere end ventet ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Her var markedskonsensus et overskud på 1,74 mia. euro.

På trods af et samlet set svært kvartal for det franske medicinalselskab vokser selskabets diabetesforretning stadig pænt - særligt takket være Lantus.

Lantus omsatte for 1409 mio. euro - eller 10,5 mia. kr. - i andet kvartal, hvilket svarer til en vækst på 17,7 pct. sammenlignet med andet kvartal sidste år. Sammenlagt solgte Sanofis diabetesforretning for 1621 mio. euro (12,1 mia. kr.) - en vækst på 16,2 pct.

Zealand Pharma, der onsdag lukkede uændret i 75 kr., kan næppe vente de store indtægter fra sit samarbejde med Sanofi om Lyxumia, viser Sanofi-regnskabet. Lyxumia blev lanceret på det tyske marked i marts, og her har midlet indtil nu opnået en markedsandel på 10,3 pct. af det ugentlige mængdebaserede GLP-1-marked, skriver Zealand Pharma i en fondsbørsmeddelelse. Lyxumia, der blev godkendt i EU i februar, er desuden lanceret på visse skandinaviske markeder, mens Sanofi ventes at lancere midlet fuldt ud i Storbritannien i løbet af efteråret. Lyxumia er desuden allerede på markedet i Mexico og Australien.

Zealand Pharma venter at meddele om royaltyindtægter for salget af Lyxumia i forbindelse med selskabets regnskab for andet kvartal 29. august. Der kan dog ikke forventes den store indtægt, da Lyxumia blot omsatte for 1 mio. euro i andet kvartal.

Coloplast har fået nyt fra konkurrenten Smith & Nephew, der leverede sit regnskab for andet kvartal. Omsætningen er steget, mens overskuddet er marginalt lavere. Coloplast faldt onsdag 0,3 pct. til 327,60 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen