Berlingske Business

Aktiefeber breder sig i Kina

MARKETS-CHINA-STOCKS/CLOSE
Foto:

Privatinvestorer i Kina har igen fået tiltro til det svingende kinesiske aktiemarked. I årets første måneder har flere kinesere åbnet en aktiekonto end i hele 2012 og 2013 tilsammen.

»Folk snakker om at sige deres job op og bruge mere tid på aktierne. Det er skørt i øjeblikket.«

For 49-årige Shao Jun er en karriere som fuldtids aktiehandler for tiden mere tiltrækkende end jobbet i markedsføringsbranchen i Beijing. Han er en af 10,8 millioner kinesere, der har åbnet en aktiekonto i løbet af 2015.

Siden har han haft et afkast på 30 pct. Kina er ramt af en aktiefeber, der stiger i takt med kursernes himmelflugt. Det førende indeks på børsen i Shanghai er steget med godt 39 pct. alene i år og med over 123 pct. siden april sidste år. Hvor det før primært var boligmarkedet og kvadratmeterpriserne i landets storbyer, der løb med opmærksomheden, er udviklingen på børserne i Shanghai og Shenzhen i dag det helt store samtaleemne. Og her kan alle være med. Det kræver ikke en millioninvestering at komme i gang.

»I løbet af efteråret begyndte alle at snakke om aktiemarkedet. Vi er meget begejstrede. Alle tjener penge. Selvfølgelig er der en risiko, men i år burde alle kunne tjene mellem 50 og 100 procent på deres investering,« siger Shao Jun.

Hans venner deler optimismen. De har oprettet adskillige private grupper på sociale medier, hvor de diskuterer de seneste rygter og nyheder.

Lytter ikke til eksperterne

Deres tilgang er ganske typisk og viser, hvordan aktiemarkedet tiltrækker almindelige kinesiske småinvestorer. Private investorer står for størstedelen af de mange handler, der har presset kurserne op. De stoler ofte ikke på de store institutionelle investorer, men vil hellere selv handle baseret på informationer og råd fra familie og venner, forklarer professor i finansiering ved Jiaotong-universitet i Shanghai, Chen Xin.

»Men mange af dem har ingen uddannelse eller finansiel baggrund, der gør dem egnet til at investere på den måde. Markedet er meget naivt,« siger han. De kinesiske myndigheder har store problemer med at forhindre insiderhandel og markedsmanipulation, hvilket ofte går ud over små investorer. 18 virksomheder er for tiden ved at blive undersøgt for ulovligheder. Chen Xin er ved at lægge sidste hånd på en bog med råd om, hvordan almindelige privatinvestorer bør agere på det ofte uforudsigelige kinesiske aktiemarked. Et godt udgangspunkt er at forvente snyd og manipulation. Bl.a. fordi topledelsen i nogle af de børsnoterede virksomheder kan finde på at påvirke markedet på et bestemt tidspunkt, så det gavner deres bonusser eller aktieoptioner.

»Ledelsen vil ofte manipulere med virksomhedens indtjening for deres egen vindings skyld og slippe ustraffet af sted med det. I mange tilfælde kan vi identificere deres motiver og profitere på dem,« forklarer han.

De fleste eksperter vurderer, at den tiltagende interesse for aktier ikke er ensbetydende med, at de børsnoterede virksomheder pludseligt klarer sig bedre end før. En mere lempelig pengepolitik fra den kinesiske centralbank og andre politiske signaler har haft stor betydning.

ARGENTINA-ECONOMY/

Er en boble på vej?

Derudover gav regeringen sidste efterår grønt lys til et længe ventet samarbejde mellem børsene i Shanghai og Hongkong. Investorer, der handler på børsen i Hong Kong, har nu mulighed for at blive medejere af over 500 kinesiske selskaber på børsen i Shanghai. Omvendt har de kinesiske investorer også fået adgang til at handle aktier i Hong Kong, hvor mange kinesiske selskaber er noteret. Og fordi investeringer i det kinesiske boligmarked ikke længere er lige så attraktivt som tidligere, er aktiemarkedet blevet en ny favorit. Spørgsmålet er så bare, om en boble er på vej. Kurstigningerne er sket i et tempo, der gør, at faresignalerne er til stede. Nogle analytikere er begyndt at spå om et snarligt indgreb fra de kinesiske myndigheder for at lægge en dæmper på efterspørgslen.

En af de faktorer, der har fået alarmklokkerne til at ringe, er, at antallet af kinesere, der låner penge hos børsmæglere for at købe aktier, er tredoblet det sidste år. 32-årige Wang Yuqing har allerede solgt en tredjedel af sin beholdning og planlægger at sælge flere aktier i den nærmeste fremtid. Han begyndte at købe aktier i to statsejede virksomheder i begyndelsen af sidste år og har tjent omkring 300.000 kr. på en investering på 200.000 kr.

»Det er min fornemmelse, at risikoen er meget større nu, end da jeg begyndte med at købe. Og jeg er godt tilfreds, jeg er ikke grådig. Men jeg tilhører et mindretal, der stadig formår at holde hovedet koldt,« siger han.

CHINA/STOCKS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen