Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktieekspert: God mening i at investere i færge-aktie

fas
Holder de private investorer sammen, giver det god mening at investere i Mols-Liniens aktier. Det mener Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet. Foto:

Holder de private investorer sammen, giver det god mening at investere i Mols-Liniens aktier. Det mener Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

Onsdag steg Mols-Linien-aktien med 9,2 pct. Ved middagstid tirsdag var Nordnet den børsmægler, hvor flest investorer handlede Mols-Linien-aktien. Samtidig lå aktien til en stigning på 1,3 pct.

Nordnet går ikke ind og anbefaler sine kunder, hvilke aktier de skal handle, men Per Hansen forstår udmærket de private investorers rationale.

- Der er nogle investorer, som tænker, at på tærsklen til en optur med udsigt til en indtægt med betydelig fremgang og energipriser, som ikke ser ud til at stige de næste par år, så er det fornuftigt at holde fast i deres aktier i Mols-Linen og gå sammen, siger Per Hansen til Ritzau Finans.

Mols-Liniens bestyrelse har meldt ud, at den forventer et overskud på 92 mio. kr. for 2016. Det er rundt regnet en fordobling i forhold til 2015.

Kapitalfonden Polaris har for et par uger siden annonceret, at kapitalfonden agter at overtage Mols-Linien. Polaris har allerede sikret sig 76 pct. af aktierne i færgeselskabet. Kommer kapitalfonden op på 90 pct., kan den tvangsindløse de resterende 10 pct. af aktierne - og det er det, de private investorer kæmper i mod.

- Jeg tror, at noget af det, investorerne tager udgangspunkt i, er, at hvis vi står på tærsklen til fremgang i økonomien, så står vi i en situation, hvor det vil være rigtig usmart at sælge. Så kan man ikke fortænke investorerne i at sige, at hvis man er i stand til at samle mere end 10 pct. sammen, således at man undgår en tvangsindløsning fra kapitalfonden, er det opportunt, siger Per Hansen.

Polaris har tilbudt 34 kr. per aktie for Mols-Linien. Efter onsdagens handel var kursen oppe på cirka 40 kr. Tirsdag bliver aktien handlet til omkring 39 kr. Per Hansen mener dog ikke, at de private investorer behøver at være synderligt bekymrede for, at kursen bliver for høj.

- Der er sådan set ikke et sted, hvor man som privat investor må sige, at det ikke er umagen værd. Det, man må tage udgangspunkt i, er, hvor meget aktien må koste i forhold til den indtjening, man forventer. Holder bestyrelsens forventninger, så betyder det ikke noget særligt, om aktien stiger for eksempel 7 pct. Lige nu kan investorerne rationalisere, at de altid kan sælge aktien til 34 kr. stykket til Polaris. Så hvis de køber den til 35 kr., mister de kun 1 kr. Men jo længere man bevæger sig væk fra en pris på 34 kr. pr. aktie, jo større er risikoen selvfølgelig, forklarer Per Hansen.

Private investorer skal dog holde øje med, om der er nogle af de andre investorer, der ryster på hånden og sælger deres aktier.

- For hvis Polaris kommer op på at eje de magiske 90 pct. af aktierne, kan de tvangsindløse aktierne til en pris på 34 kr., forklarer Per Hansen.

/ritzau/FINANS

 

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen