Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Aktieboblen vokser sig større, men...

US-STOCKS-CLOSE-WEEK-WITH-GAINS
Foto:

Den Europæiske Centralbanks kunstige stimulanser trækker fortsat aktiemarkederne frem. Få en vurdering af markederne i den kommende uge.

Aktieboblen vokser sig større og større, med en lille reservation

Vores holdning er fortsat, at man blot skal lukke øjnene og køre med frem på aktiemarkederne. Og så skal man alligevel nok holde det ene øje en lille smule på klem: De fundamentale forhold forværres, og afstanden til de overoptimistiske aktiemarkeder bliver større og større.

Men så længe den europæiske centralbanks kunstige stimulanser trækker aktierne frem, er det jo bare med at køre med op. For den enkelte aktieinvestor må det være ok at tjene penge på det storrisikable pengepolitiske eksperiment, ligesom alle andre, og også selvom det i sidste ende sikkert ender meget, meget galt.

Når vi nævner den ”lille reservation” i overskriften, er det fordi det styrende tyske DAX indeks på det seneste har vist en lille smule svaghed. Det tyske indeks ligger fortsat i en entydig stigende trendkanal et stykke under den tidligere top. Og der ser ud til at være en vis tøven med at køre op til den gamle top igen.

Vi kan først sige, at optrenden for alvor er genskabt, når tyske DAX er kørt op over den tidligere top. Og det bliver måske ikke så let. Så de næste uger bliver meget, meget spændende, og derfor også helt afgørende for den langsigtede retning herfra.

 

Amerikansk centralbanks udmelding kan blive en Game Changer

På papiret skulle de faldende oliepriser og den svækkede euro i forhold til USD give europæisk erhvervsliv en stor konkurrencefordel, som kunne være med til at trække europæisk økonomi frem. Det har mange professionelle prognosemagere i høj grad lænet sig op af.

Selvom der ikke er tale om en strukturel forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne, er det i hvert fald på den korte bane en fordel. Spørgsmålet er så, om eventuelle kortsigtede ændringer giver den store adfærdsmæssige forandring. Under alle omstændigheder kan den amerikanske centralbanks rentemelding i den forgangne uge ændre hele billedet:

Styrkelsen af USD på grund af en forhøjet amerikansk centralbankrente kan meget vel vende på en tallerken herfra, fordi mindre og mindre peger i retning af en renteforhøjelse lige foreløbig. Forklaringen er en opbremsning i USA’s økonomi, som selve den amerikanske centralbank erkender.

Vi har allerede set en tendens til, at EUR/USD nu vender – fra en bund omkring 1,04 til fredagens lukkekurs i 1,08. Vores bud er, at euroen styrkes herfra, og det vil igen svække europæiske virksomheders konkurrenceevne. Hvis investorerne overhovedet kigger på fundamentale forhold, vil det være med til at presse europæiske aktier.

 

Banker presses af landbrug, minusrenter og flad dansk økonomi

Over de seneste tre måneder er nogle af bundskraberne de bankaktier, hvor banken er meget eksponeret mod landbrug. Selvom priserne på mælk og svin ser ud til at have stabiliseret sig, kan der ligge flere tab i disse banker. Vi har over en periode været positive i forhold til bankaktier (hvor der ikke var landbrugseksponering).

Men vi vender nu til en neutral position i forhold til bankerne. Vi ser flere forhold, som vil presse bankernes indtjening: For det første sektorens enorme likviditetsoverskud, hvoraf meget er placeret i Nationalbanken til minusrente.

For det andet ser vi nu igen en opbremsning i dansk økonomi, som betyder fortsat lav låneefterspørgsel. For de store banker vil den igangværende konverteringsbølge give et solidt indtjeningsbidrag i 1. kvartal. Til gengæld lurer risikoen for et græsk kollaps stadig i baggrunden, og det kan ramme alle europæiske storbanker negativt.

 

Det begynder at ligne en biotekboble

De fleste biotek-aktier har givet et rigtigt godt afkast i år. For flere af dem er det helt konkrete historier, som har løftet dem noget af vejen frem, bl.a. Zealand Pharma og Bavarian. Men der har også været en meget stærk underliggende købelyst blandt biotekinvestorer, som har ramt helt bredt blandt biotekaktierne.

Se eksempelvis den seneste uges stigninger, hvor fire af de seks mest stigende aktier ligger indenfor biotech og medico. Største stigninger var der i Zealand Pharma, Bavarian, Veloxis og Ambu, sidstnævnte som en outsider. Bloomberg har også senest påpeget, at biotekaktierne over de seneste år er steget helt forrygende.

Og meget mere end Nasdaq-aktierne i gennemsnit. Det er bl.a. udtryk for investorernes markant stigende risikovillighed med de ekstremt lave renter, og endda den amerikanske centralbank har advaret om, at visse aktietyper er værdisat alt for højt.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen